Borgmester Hans Toft (K), Gentofte Kommune, genopstiller ikke ved KV21. (Arkiv)

Borgmester Hans Toft (K), Gentofte Kommune, genopstiller ikke ved KV21. (Arkiv) - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Markant konservativ borgmester stopper

Gentofte skal have ny borgmester efter næste kommunalvalg - efter 28 år siger Hans Toft stop. Afløseren er på plads.

Udgivet: 11/01/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Gentoftes konservative borgmester Hans Toft (K) genopstiller efter 28 år ikke ved kommunalvalget til efteråret.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Han fratræder i stedet i maj og overgiver pladsen til Michael Fenger, der samtidig bliver De Konservatives spidskandidat i kommunen til det kommende valg.

- Efter de mange år og i en alder af næsten 75 år ved næste valgperiodes begyndelse, så har jeg fundet det rigtigt at slippe tøjlerne og giver dem med stor glæde videre til Michael Fenger, siger den afgående borgmester i meddelelsen.

Hans Toft har gennem årene blandet sig i mange landspolitiske debatter og været en markant kommunal stemme. Således også forrige år, hvor Hans Toft blev en af de borgmestre, som gjorde sig mest bemærket i debatten om udligningsreformen. Han gik i hård clinch med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), da Gentofte Kommune efter den konservative borgmesters opfattelse betaler alt for meget til udligning.

Gentofte er en af De Konservatives højborge på kommunalt plan. De seneste syv kommunalvalg har vælgerne givet Hans Toft og De Konservative et absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Ved seneste valg i 2017 fik De Konservative 58 procent af stemmerne og 13 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen.

Fakta om Hans Toft:

Hans Toft har siden april 1993 været borgmester i Gentofte Kommune valgt for De Konservative.

Siden 2005 har Hans Toft også været medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Hans Toft er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1976. Han var efterfølgende ansat i Norsk Hydro og i advokatfirmaet Jonas Bruun, hvor han blev underdirektør. Fra 1971 til 1975 var han medlem af Folketinget. Hans Toft blev valgt ind i Gentofte Kommunalbestyrelse i 1990. Han er gift med Lisbeth Damm.

Hans Toft er født 8. februar 1947 i Hvidbjerg.

16 borgmestre genopstiller ikke

Her er de borgmestre, som ikke genopstiller til posten ved KV21:

Egon Fræhr (V), Vejen

Lars Krarup (V), Herning

Jørn Pedersen (V), Kolding

Ole Bollesen (S), Syddjurs

Ole Wej Petersen (S), Ærø

H.P. Geil (V), Haderslev

Ib Kristensen (V), Billund

Niels Viggo Lynghøj (S), Struer

Erik Buhl (V), Varde

Frank Jensen (S), København

Winni Grosbøll (S), Bornholm

John Engelhardt (V), Glostrup

Ole Bjørstorp (S), Ishøj

Jacob Bjerregaard (S), Fredericia

Sofie Valbjørn (ALT), Fanø

Hans Toft (K), Gentofte

Kilde: NB-Kommune

NB-Kommune /ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Temaer: Kommunevalg

Emner: Politik, Gentofte Kommune, Byråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]