Brancheorganisationer og politikere har i måneder stillet spørgsmål til udmøntningen af kompensation til private og selvejende virksomheder for merudgifter til covid-19.

I aftalen mellem KL og regeringen fremgår det, at kommunerne skal i dialog med de ikke-kommunale institutioner om netop kompensationen.

Det skriver OPS-Indsigt.

En del af aftalen indebærer tillige, at der inden udgangen af 2020 skal følges op på, om kommunerne skal kompenseres yderligere, set i forhold til den kompensation de allerede har fået.

Store kommunale merudgifter

Det er baggrunden for, at alle kommuner har indberettet mer- og mindreudgifter til covid-19 i en KL-undersøgelse. Her kan man se, at hver tredje kommune slet ikke har sparet på et eneste serviceområde på grund af coronakrisen. Det viser en aktindsigt, som NB-Kommune har foretaget.

Alle adspurgte kommuner har i opgørelsen samlet set opgjort store merudgifter til håndteringen af covid-19, og kun nogle kommuner har på udvalgte serviceområder opgjort beskedne mindreudgifter. Samlet viser indberetningen fra de 30 kommuner, som har svaret på aktindsigten, at de ifølge eget udsagn netto har haft betydelige ekstraudgifter på grund af covid-19.

Men hvordan ser det så ud i forhold udgifter for kompensation af private og selvejende?

Det spørgsmål indgik i KL's undersøgelse, som blev udsendt i november. Af aktindsigten kan man se, at ud af de 30 kommuner, der har svaret, har 26 kommuner svaret specifikt omkring kompensationen af de private og selvejende virksomheder. Heraf har 22 kommuner opgivet, at de har kompenseret private og selvejende virksomheder på en række serviceområder.

OPS-Indsigt har tidligere skrevet om hvorledes Halsnæs, Køge og Frederikssund Kommuner har kompenseret private og selvejende, så samlet set tegner der sig et billede af, at mindst en fjerdedel af kommunerne kompenserer for covid-19 merudgifter på et eller flere områder.

Uensartet kompensationen på tværs

Af nedenstående tabel kan man se, at det langt fra er således, at fordi en kommune kompenserer en ikke-kommunal aktør på et serviceområde, så behøver det ikke være tilfældet på alle andre områder.

Ud af fem udvalgte serviceområder er det gennemgående billede, at de fleste kompenserer de private og selvejende på dagtilbudsområdet, men generelt er det meget forskelligt, hvordan og hvor meget man kompenserer på tværs af den enkelte kommune. Det fremgår af aktindsigtens tal.

En af de snubletråde, som kan stå i vejen for kompensation af merudgifter til covid-19 for de private og selvejende er lovkompleksiteten. Situationen bliver ikke gjort lettere af, at disse virksomheder 'refererer' ind i tre ministerielle ressortområder, hvor der mildt sagt er tale om et kludetæppe af løsningsmuligheder, som ikke umiddelbart gør det lettere for parterne at navigere praktisk og juridisk.

Noget, der er blevet fremhævet af blandt andet KL. Det vil sige, at kommunerne skal have hjemmel til at udbetale kompensationen. Her kan man så konkludere, at i forhold til dagtilbudsområdet ser jura og praktisk fortolkning i fagforvaltningen ud til at have fundet en vej.

Ønsker ikke at være løftestang for private

Til gengæld ser det i aktindsigten ikke ud som om, fagforvaltningerne har haft den mulighed eller tilgang på områderne for udsatte børn eller voksenhandicap - sociale botilbud eller anbringelsessteder. I den sammenhæng ved vi, at der har været en del misforståelser blandt andet pga. flere forskellige udmeldinger fra blandt andet Social- og Indenrigsministeriet om, hvordan man fortolker muligheden for kompensation.

Det fremgår af aktindsigten, at Bornholms Regionskommune har kontaktet de private leverandører om deres merudgifter på udsatte området, og her er tilbagemeldingerne fra de private leverandører, at Bornholms Regionskommune er en af de eneste kommuner, der har henvendt sig.

I et notat til KL skriver Bornholms Regionkommune desuden, at selvom man har opgjort de private leverandørers merudgifter, ønsker man ikke at være løftestang for de private leverandører, og derfor afventer en central udmelding fra KL eller ministeriet.

I Frederikssund kompenserer man

På sundheds- og ældreområdet er det under en 1/3 af de kommuner, der har besvaret aktindsigten, der opgiver, at de har kompenseret private eller selvejende leverandører.

OPS-Indsigt har henvendt sig til et par kommuner, som ikke har udbetalt kompensation. Her lyder forklaringen, at det ganske enkelt ikke er muligt pga. lovgivningen.

Det er interessant, for af en mail som OPS-Indsigt er i besiddelse af, hvor Frederikssund Kommune skriver til deres leverandører, bringer kommunen netop lovgivningen i anvendelse for at gøre det muligt at kompensere de private leverandører. Her skriver kommunen blandt andet:

”Der har været meget lovstof og økonomi at kigge igennem samt udmeldinger fra ministeriet og KL som skulle bringes til at passe sammen vedr. corona-kompensation. Kort fortalt, så vurderer vi, at I som private leverandører skal kompenseres på en måde, der tager udgangspunkt i de ekstraudgifter som vores kommunale leverandør, Døgnplejen, har haft. Dvs. at kompensationen regnes ud på samme måde, som vi udregner timeprisen. Den konklusion skyldes, at vi ikke må kompensere jer, medmindre det følger af en kontrakt, men at fritvalgslovgivningen inkl. prisberegning ved godkendermodel må betragtes på linje med en kontrakt.”

I Frederikssund er den kommunale hjemmeplejes merudgifter opgjort til godt 2 millioner kroner, og da de private leverandører udgør 20 % af den samlede hjemmeplejeleverance inden for frit valg af hjemmehjælp, må man forstå, at kommunen forventer at kompensere de private leverandører med et samlet beløb i omegnen af 400.000 kroner.

Nu da vi ved, at Frederikssund, som i øvrigt ikke har besvaret aktindsigten, forventer at kompensere de private frit-valgs-leverandører er spørgsmålet, hvor meget det så drejer sig om, når de 22 kommuner har kompenseret de private leverandører?

Af tabellen nedenfor kan man regne sig frem til, at de 22 kommuner har kompenseret de private og selvejende virksomheder for lidt mere end 23 millioner kroner i ekstraudgifter til covid-19