Med et socialt frikort i hånden kan hjemløse, misbrugere og andre af samfundets udsatte tage småjob og tjene op til 20.000 kroner om året skattefrit - uden at blive trukket i deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Og det sociale frikort har givet mange udsatte i Københavns Kommune en chance. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Nye tal viser, at udsatte københavnere har tjent 2,8 millioner kroner siden begyndelsen af 2019, hvor frikortet blev indført.

"Jeg glæder mig over de flotte tal. Udsatte mennesker fortjener at opleve, hvordan det er at være en del af det arbejdende fællesskab. Hvor man føler, at man som menneske dur til noget og har værdi på arbejdsmarkedet. Det giver det det sociale frikort mulighed for. For udsatte københavnere er det en kilde til værdighed, ligeværd og stolthed”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Frikortet skal justeres

Lige nu er et udkast til lovforslag i høring, som forlænger den nuværende forsøgsordning med det sociale frikort med to år, og et bredt flertal i Folketinget har netop skaffet finansieringen.

Men regeringen har lagt op til at forlænge ordningen uden at justere på kendte fejl. Og det er dumt, hvis ideen er, at det sociale frikort skal være mere anvendeligt for de udsatte, mener Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hun peger på, at 668 københavnere har fået bevilget et socialt frikort, men at kun 246 har gjort aktivt brug af det.

"Vi er ikke i mål. For når kun 246 udsatte faktisk har været ansat, så er der mange med et socialt frikort, som aldrig får gjort brug af det. Og det handler blandt andet om, at frikortet er for tungt at danse med," siger borgmesteren og fortsætter:

"Administrationen af frikortet skal både være billigere og mindre bøvlet for de virksomheder, som står klar til at ansætte frijobberne. For det er unødigt kompliceret i dag."

Lige nu skal arbejdsgiverne indberette løn optjent med et socialt frikort via et særligt it-frikortssystem og manuelt beregne feriepenge, ATP med mere.

”Derfor har vi i København også oplevet, at frijobbere, stik imod hensigten, efter arbejdet alligevel bliver modregnet i deres offentlige ydelser," siger Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:

"Enten fordi virksomhederne ikke ved, at borgeren har et frikort, ikke orker administrativt bøvl eller ikke kan indberette og bogføre rigtigt. Og så er frikortet jo ikke meget bevendt. Jeg mener, det er på tide, at social- og indenrigsminister Astrid Krag tager bestik af virksomhedernes udfordringer og gør det sociale frikort bedre til gavn både for de udsatte og for de virksomheder, som de løser småjob for."

Fakta:

Kilde: Københavns Kommune.