Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede torsdag på pressemøde, at yderligere 31 kommuner fra fredag underlægges skrappere coronarestriktioner. (Arkiv)

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede torsdag på pressemøde, at yderligere 31 kommuner fra fredag underlægges skrappere coronarestriktioner. (Arkiv) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

OVERBLIK: 69 kommuner er nu underlagt skærpede restriktioner

Fra fredag bliver 31 kommuner føjet til listen af kommuner, hvor der er yderligere coronarestriktioner. Elever sendes hjem og barer lukker i 69 kommuner

Udgivet: 11/12/2020

Del artiklen:

Den delvise nedlukning, der siden onsdag har været gældende i 38 kommuner, herunder hovedstadsområdet, Odense og Aarhus, bliver udvidet fra fredag klokken 16.

Herefter gælder restriktionerne i 69 af landets 98 kommuner. Herunder alle kommuner i Region Sjælland og Midtjylland, Trekantsområdet og Aalborg.

Her er et overblik over restriktionerne - samt de nationale restriktioner, der er blevet forlænget:

* Restriktioner i 69 kommuner frem til 3. januar:

- Skoleelever fra 5. klasse og opefter sendes hjem og skal undervises digitalt.

- Elever på ungdomsuddannelser sendes hjem og skal undervises digitalt.

- De videregående uddannelser skal som hovedregel overgå til digital undervisning. Der kan være enkelte undtagelser.

- Barer, caféer og restauranter skal holde lukket. Der må sælges takeaway - mad ud af huset.

- Teatre, spillesteder, biografer og lignende skal holde lukket.

- Svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller, museer, biblioteker, aftenskoler og lignende skal holde lukket.

- Andre steder, hvor der udøves idræts- og foreningsaktiviteter, skal indendørsarealer holdes lukket for offentligheden. Professionelle idrætsudøvere må fortsat anvende indendørsområderne.

- I idræts- og foreningslivet må der som udgangspunkt kun være ti personer til stede på samme sted.

- Indendørsarealer i forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lignende skal holde lukket for offentligheden.

- Offentlige arbejdspladser opfordres til at sende medarbejdere hjem, der ikke opfylder kritiske funktioner.

- Private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra.

* Allerede gældende nationale tiltag forlænges til og med 28. februar 2021:

- Det gælder forbuddet mod at samles flere end ti personer. Det anbefales samtidig, at man holder sin omgangskreds til maksimalt ti personer.

- Krav om mundbind i offentlig transport og i detailhandlen med videre.

- Begrænset åbningstid for restauranter og barer, som skal lukke klokken 22.

Fakta: Her er de 69 kommuner

* Albertslund.

* Allerød.

* Ballerup.

* Brøndby.

* Dragør.

* Egedal.

* Favrskov

* Faxe.

* Fredensborg.

* Fredericia.

* Frederiksberg.

* Frederikssund.

* Furesø.

* Gentofte.

* Gladsaxe.

* Glostrup.

* Greve.

* Gribskov.

* Guldborgsund.

* Halsnæs.

* Hedensted.

* Helsingør.

* Herlev.

* Herning.

* Hillerød.

* Holbæk.

* Holstebro.

* Horsens.

* Hvidovre.

* Høje-Taastrup.

* Hørsholm.

* Ikast-Brande.

* Ishøj.

* Kalundborg.

* København.

* Køge.

* Lemvig.

* Lejre.

* Lolland.

* Lyngby-Taarbæk.

* Middelfart.

* Norddjurs.

* Næstved.

* Odder.

* Odense.

* Odsherred.

* Randers.

* Ringkøbing-Skjern.

* Ringsted.

* Roskilde.

* Rudersdal.

* Rødovre.

* Samsø.

* Silkeborg.

* Skanderborg.

* Skive.

* Slagelse.

* Solrød.

* Sorø.

* Stevns.

* Struer.

* Syddjurs.

* Tårnby.

* Vallensbæk.

* Vejle.

* Viborg.

* Vordingborg.

* Aalborg.

* Aarhus.

Kilde: Sundhedsministeriet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]