Borgmester John Brædder fra Guldborgsund deltager torsdag eftermiddag i et møde med sundhedsministeren. Mødet handler om coronarestriktioner.

Borgmester John Brædder fra Guldborgsund deltager torsdag eftermiddag i et møde med sundhedsministeren. Mødet handler om coronarestriktioner. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Medie: Yderligere 30 kommuner rammes af restriktioner

Yderligere 30 kommuner bliver underlagt coronarestriktioner, erfarer TV 2. Borgmestre bekræfter, at de er indkaldt til møde med sundhedsministeren.

Udgivet: 10/12/2020

Del artiklen:

Regeringen udvider delvis nedlukning til at gælde i omkring 30 kommuner yderligere. Det erfarer TV2. 38 kommuner er allerede underlagt udvidede restriktioner.

Torsdag klokken 11.45 mødes sundhedsminister Magnus Heunicke (S) virtuelt med sundhedsordførerne fra Folketingets partier om den nuværende coronasituation.

De ordførere, som Ritzau har været i kontakt med, har intet hørt om, hvad den specifikke dagsorden er. Men en udvidelse af antal kommuner er et godt bud, lyder det fra flere sider.

Borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder fra Guldborgsundlisten, oplyser til Ritzau, at han klokken 12.30 er indkaldt til møde med Heunicke. Det samme bekræfter Gert Jørgensen (K), som er borgmester i Sorø.

I øjeblikket gælder det, at der fra 9. december til 3. januar er indført yderligere restriktioner i Aarhus, Odense, København og 35 andre sjællandske kommuner.

Det betyder blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter er sendt hjem og skal undervises digitalt.

Desuden er barer, caféer og restauranter lukket. Der må dog gerne sælges takeaway - altså mad ud af huset.

Teatre, spillesteder, biografer og lignende skal holde lukket. Det samme gør sig gældende for svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller, museer, biblioteker og aftenskoler.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]