Alle partier i Folketinget er enige om, hvordan regeringens håndtering af minksagen nu skal kulegraves.

Det skal ske i en såkaldt granskningskommission, som er en ny type undersøgelse.

Det står fast efter et møde i underudvalget om undersøgelse af sagen om mink i Udvalget for Forretningsordenen.

Der er ikke tale om en klassisk undersøgelseskommission, som man kender det fra andre meget omtalte sager.

Men denne nye undersøgelsesform er mere vidtgående end for eksempel en advokatundersøgelse med udelukkende skriftlige svar, hvilket regeringens støttepartier Enhedslisten og SF i første omgang talte varmt for.

De borgerlige partier har krævet en undersøgelseskommission, hvor en dommer sidder for bordenden, og hvor ministre og embedsfolk kan indkaldes som vidner.

Dette lader sig også gøre i granskningskommissionen.

Fra både rød og blå blok er der enighed om, at granskningskommissionen mest af alt minder om en undersøgelseskommission.

Den store forskel bliver, at kommissoriet for granskningskommissionen forankres i Folketinget, og at arbejdet skal være afsluttet inden for 12 måneder.

Det er altså ikke som normalt i en undersøgelseskommission forankret i Justitsministeriet, hvor en kommissions arbejde i nogle tilfælde kan vare i flere år.

Inden jul skal der laves et kommissorium for granskningskommissionen. Det oplyser Jens Rohde (R), der er formand for det underudvalg, hvor en undersøgelsesform er blevet diskuteret.

– Granskningskommissionen er et nyt instrument, som bygger på de samme principper om retssikkerhed for dem, der skal afhøres.

– Den bygger på et princip om effektivitet. Det vil sige, at den arbejder hurtigere end den almindelige undersøgelseskommission, siger Rohde.

Hvis det lykkes at færdiggøre kommissoriet inden jul, vil granskningskommissionen skulle aflevere sin konklusion i løbet af 2021.

Minksagen handler om, at regeringen 4. november meldte ud, at alle Danmarks mink – 15-17 millioner – skulle aflives, fordi coronavirus var muteret blandt mink og havde spredt sig til mennesker. Mutationen kan bringe coronavaccine i fare, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Få dage senere kom det frem, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at aflive mink i Danmark, hvis ikke de er syge eller i et sygdomsområde. Mink uden for de såkaldte sikkerhedszoner kunne regeringen med andre ord ikke kræve aflivet.

Sagen har ført til, at Mogens Jensen (S) gik af som fødevareminister. Også statsminister Mette Frederiksen (S) samt en række andre ministre har været under heftig beskydning i forbindelse med sagen.

Der er begået fejl undervejs i forløbet, men regeringen fortryder ikke, at den meldte ud om aflivning af alle mink. Og det gælder fortsat, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

– Vi har fra start sagt, at vi vil indgå konstruktivt i, hvordan vi laver en uvildig, ekstern undersøgelse af det forløb, der har været. Nu kommer der en kommissionsundersøgelse, i et nyt format, og det bakker vi op om.

– Beslutningen om at slå mink ned var den rigtige i lyset af den risikovurdering, der var. Der er begået en række fejl, og nu kommer der så en undersøgelse af det, siger han.

/ritzau/