– Der bliver mere tid til ture, højtlæsning og hygge i vuggestuer og børnehaver allerede fra næste år.

Sådan lyder det fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, efter at regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at prioritere minimumsnormeringer på finansloven for næste år.

Konkret afsættes der fra næste år 200 millioner kroner om året frem til 2024 til mere personale i institutionerne. Det betyder samtidig, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner kan rykkes frem.

Pia Olsen Dyhr fremhæver, at loven om minimumsnormeringer skal vedtages næste forår, “og allerede om tre år skal de være fuldt indfaset”.

– Det er en historisk aftale, som indeholder minimumsnormeringer ved lov. Penge til at uddanne mere pædagogisk personale. Sociale normeringer og en lov om, at man ikke må presse børn fra vuggestue til børnehave for at spare penge, siger Pia Olsen Dyhr.

I aftaleteksten skriver partierne dog, at minimumsnormeringerne alene skal gælde på kommuneniveau. Det er ikke et lovkrav på institutionsniveau.

Det kan i praksis gøre en stor forskel for den oplevelse, som forældre og børn får i den enkelte daginstitution.

Det betyder nemlig konkret, at forældrene i den enkelte daginstitution ikke kan være sikre på, at der maksimalt er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaven.

Enhedslistens Pernille Skipper har været kritisk over for, at minimumsnormeringerne bliver oversolgt, så længe de ikke gælder på institutionsniveau. Hun siger:

– Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi er ærlige om, hvad der er afsat penge til. Enhedslisten ønsker, at der skal være minimumsnormeringer på institutionsniveau.

– Så ville ledere ikke tælle med, og så ville ekstra pædagogisk personale i andre daginstitutioner til eksempelvis børn med handicap eller specielle behov ikke tælle med, siger Pernille Skipper.

Hun henviser til, at når minimumsnormeringerne gælder på kommuneniveau, så kan det betyde, at ekstra personale i en daginstitution med børn med specielle behov trækker fra i en anden daginstitution, som så ikke opfylder den konkrete minimumsnormering.

Pia Olsen Dyhr erkender, at minimumsnormeringerne ikke gælder på institutionsniveau. Det vil SF kæmpe for at få indført på sigt, siger hun og fremhæver samtidig, at det er skrevet ind i aftalen, at de ekstra penge skal bruges på at løfte “alle” daginstitutioner.

Så selvom der ikke vil være minimumsnormeringer i alle daginstitutioner, så skal alle mærke et løft, siger hun.

– Alle børn skal kunne mærke en forskel. Alle børn skal have en bund under normeringen, siger Pia Olsen Dyhr.

Forslaget om minimumsnormeringer har også fået kritik for først at blive indført om flere år. Faktisk først i næste valgperiode, hvor flertallet kan være skiftet. Den bekymring afviser Pia Olsen Dyhr:

– Det her er den største aftale for børnene nogensinde, fordi vi sikrer dem nogle grundlæggende rettigheder. Intet flertal i Danmark vil nogensinde turde ændre på det igen, siger hun.

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at fremskynde indførslen af lovbundne minimumsnormeringer med ét år, så lovkravet er gældende fra 2024.

Der stilles således lovkrav om, at der på kommuneniveau - og målt som et årligt gennemsnit - skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

Når der foreligger viden om, hvordan kommunerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og når de nødvendige data om bl.a. normeringer på institutionsniveau foreligger på et tilstrækkeligt valideret grundlag, er regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet endvidere enige om at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelle lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Aftaleparterne vil drøfte dette i 2023, hvor de nødvendige data forventes at være tilgængelige.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der inden for rammen afsat til minimumsnormeringer med finansloven for 2020 prioriteres 100 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. fra 2024-2030 til en opkvalificeringspulje, der skal understøtte, at der kommer mere uddannet personale. I 2030 vil aftalepartierne tage fornyet stilling til disponeringen af puljen.

Herudover prioriteres der inden for rammen afsat til minimumsnormeringer med finansloven for 2020 45 mio. kr. i 2022 og 55 mio. kr. i 2023 til en tilpasningspulje, der bidrager til, at kommuner der er svagt stillet socioøkonomisk og som ikke allerede lever op til minimumsnormeringer får de bedste muligheder for at løfte normeringer frem mod 2024.

Med finansloven for 2021 afsættes 200 mio. kr. i 2021, 200 mio. kr. i 2022, 200 mio. kr. i 2023, 400 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. varigt fra 2025 og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer. I 2021-2023 udmøntes midlerne via en direkte statslig tildelingspulje. Fra 2024 og frem udmøntes midlerne over bloktilskuddet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet samt Finansministeriet

/ritzau og Iver Houmark Andersen