Spørger man om, hvor meget det koster at drive en kommune under en global pandemi, så afhænger svaret i høj grad af, hvem man spørger.

I Lemvig Kommune udgør coronarelaterede udgifter tilsyneladende en beskeden merudgift, mens det i Københavns Kommune kræver en voldsom forøgelse af budgettet. De fleste andre vil svare et sted midt imellem.

Det viser en analyse af syv kommuners budgetopfølgninger, som NB-Økonomi har foretaget, ved at gennemgå referater fra kommunernes økonomiudvalg.

Analysen ser udelukkende på nettodriftsudgifter, og ser således ikke på merudgifter til overførselsindkomster. Det skyldes, at statskompensationen til overførselsudgifterne justeres seperat fra driftsudgifterne.

Samtidigt er mindreudgifter/merindtægter modregnet merudgifterne, så det er den forøgede nettoudgift analysen ser på, for at give det mest retvisende billede af resultatet på bundlinjen.

29 gange mere til København end Lemvig

Den absolutte topscorer er Københavns Kommune, der i alt forventer coronarelaterede merudgifter på driften for netto 659,3 millioner. Udgifterne ligger dermed 4,5 gange højere end den kompensation på 147,5 millioner kroner, som kommunen modtog ved midtvejsreguleringen efter økonomiaftalen fra maj.

I alt fik kommunerne her 1,35 milliarder til at dække coronarelaterede merudgifter plus 1,25 milliarder, der gik til den fælleskommunale indkøbsenhed KVIK til indkøb og distribution af værnemidler til kommunerne.

1,35 mia. blev fordelt efter bloktilskudsnøglen, hvor kommunerne fik 232 kroner per indbygger. Det blev for Københavns Kommune til i alt 147,5 millioner. Dermed 'mangler' kommunen 517 millioner, hvis den skal kompenseres fuldt ud for sine udgifter til håndtering af covid-19.

Men hvis København skal kompenseres fuldt ud efter bloktilskudsnøglen, så skal kommunerne i alt kompenseres for yderligere 4,7 milliarder kroner.

Anderledes beskedent er kravet fra Lemvig Kommune ifølge deres budgetopfølgning. Her vurderer man, at man året ud vil bruge omtrent 500.000 kroner netto mere end man er blevet kompenseret for. Det vil betyde, at kommunerne under et ville få yderligere kompensation for 163 millioner kroner, hvis Lemvig Kommune var pejlemærket.

Dermed kræver den statslige kompensation af Københavns Kommune, at finansminister Nicolai Wammen (S), finder et beløb i kassen, der er 29 gange højere end det beløb, det vil kræve at kompensere Lemvig Kommune.

Andre ligger et sted midt imellem

Hillerød, Svendborg og Vejle Kommuner har opgjort deres nettoudgifter til at udgøre cirka det dobbelte af den kompensation, kommunerne i forvejen har fået. En statslig kompensation af de tre kommuner vil kræve henholdsvis 1,7 milliarder, 1,4 milliarder og 1,6 milliarder.

Dermed vil de tre kommuner have mere moderate krav til KL om den kompensation, som organisationen forhandler med regeringen om.

Gennemgangen kan ikke sige noget om, hvad den store forskel mellem kommunernes merudgifter skyldes. Forklaringerne kan dermed være alt fra, at der er mere plads til at drive udendørs undervisning i Lemvig, eller at Københavns mange børn og unge pumper udgiften op, til at Københavns forvaltning eller institutioner i lavere grad har indregnet besparelser for at få en så høj kompensation som muligt.

Se i tabellen her, hvad alle syv gennemgåede kommuner forventer at have i coronarelaterede merudgifter i løbet af 2020 - ifølge egne økonomiudvalg.

Rettelse 4. december klokken 08.15:

Af økonomiafdelingen i Svendborg Kommune er vi blevet gjort opmærksomme på, at vi havde benyttet et fejlagtigt tal for deres merudgifter til håndtering af corona. Tidligere var tallet angivet som 27,2 millioner, hvilket i alt ville give en efterregulering på 1,4 milliarder. Tallet er nu rettet til de korrekte 30,7 millioner, som giver en efterregulering på 1,7 milliarder. Vi beklager fejlen, og siger tak til Svendborg Kommune for at kontakte os med rettelsen.