I øjeblikket er der ventetid på at få lov til at booke tid til en coronatest. (Arkivfoto)

I øjeblikket er der ventetid på at få lov til at booke tid til en coronatest. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stor interesse for coronatest giver over en times ventetid

Onsdag er der over en times ventetid på at booke tid til coronatest. Det sker efter opfordring fra minister.

Udgivet: 02/12/2020

Sponsor Billede

Del artiklen:

Der er lige nu over en times ventetid for at kunne booke tid til en coronatest.

Det fremgår af coronaproever.dk, som er hjemmesiden, hvor man booker tid til en test i et af landets testcentre.

– Der er i øjeblikket ventetid. Det skyldes, at der lige nu er mange, der ønsker at besøge siden, står der i en besked på hjemmesiden.

I løbet af efteråret har antallet af prøver for coronavirus ligget højere, end det var tilfældet hen over foråret og sommeren.

Der er imidlertid også blevet oprustet på kapaciteten i løbet af efteråret, og det kan have været med til at øge antallet af test.

I øjeblikket er det særligt flere kommuner i hovedstadsområdet, der er ramt af mange smittetilfælde. En del af de smittede er yngre personer.

På grund af den nuværende smittesituation annoncerede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) tirsdag på et pressemøde en indsats for de næste uger, der skal bremse smittespredningen blandt særligt unge mellem 15 og 25 år i hovedstadsområdet.

I forbindelse med pressemødet opfordrede ministeren de unge til selv at booke en tid og blive testet inden for den nærmeste fremtid.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]