Allerede 1. oktober blev en stribe ministre, blandt andre justitsminister Nick Hækkerup (S), på et møde gjort opmærksom på, at der kunne være usikkerhed om lovgrundlaget for at aflive alle mink.

Spørgsmålet blev sendt til teknisk afklaring, men alligevel blev aflivning sat i gang 4. november uden lovgrundlag.

Nick Hækkerup blev onsdag i Folketingssalen spurgt ind til, hvorfor han ikke advarede om tvivlsspørgsmålet.

– På mødet i koordinationsudvalget (hvor beslutningen blev truffet 3. november red.) burde den relevante minister (daværende fødevareminister Mogens Jensen red.) havde rakt hånden op og sagt, at der var et problem med hjemmel, sagde Nick Hækkerup i Folketingssalen.

Han afviste samtidigt, at der på mødet 1. oktober var tale om en klar advarsel om, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

Der var tale om et skriftligt punkt, der dækkede en række mulige indgreb. Og noterede sig, at nogle kunne kræve ny lovgivning.

– Jeg er ikke enig i spørgerens præmis, nemlig at vi blev advaret om manglende lovhjemmel.

– Man kan ikke udlede, at der manglede lovhjemmel af de papirer. Men at det skulle afklares, om der var lovhjemmel eller skulle skaffes nyt, svarer Nick Hækkerup spørgeren Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Ministeren fortæller, at konklusionen var, at der skulle ske en teknisk afklaring af, om det ville kræve ny lovgivning.

Og at det altså var en anden ministers ansvar at finde ud af det og gøre opmærksom på det.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt insinuerede i salen, at regeringen havde brudt loven forsætligt ved at kende tvivlen om lovgrundlaget, men ikke undersøge det.

Hvad der i juraen er kendt som dolus eventualis – eksempelvis som hvis man køber en vare og bevidst ikke spørger, om den er stjålet.

Til det svarede den jurauddannede minister den ligeledes jurauddannede Morten Messerschmidt:

– Jeg er enig i, at dolus eventualis er den laveste grad af forsæt. Men jeg er ikke enig i, at der har været forsæt for at bryde loven her.

/ritzau/