Manglende lovhjemmel i minksagen presser regeringen. I særdeleshed fødevareminister Mogens Jensen (i midten, red,) og statsminister Mette Frederiksen. (Arkivfoto)

Manglende lovhjemmel i minksagen presser regeringen. I særdeleshed fødevareminister Mogens Jensen (i midten, red,) og statsminister Mette Frederiksen. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstre støtter ikke regeringens forslag til minklov

Manglende lovgrundlag i minksag presser regeringen, der vil forbyde hold af mink frem til 31. december 2021.

Udgivet: 13/11/2020

Sponsor Billede

Del artiklen:

Som regeringens lovforslag om mink er i øjeblikket, kan Venstre ikke støtte det.

Sådan lyder det fra gruppeformand Karsten Lauritzen (V) under førstebehandlingen af lovforslaget.

– For at sige det lige ud og kort: Det lovforslag, vi førstebehandler i dag, er et stykke makværk og ikke en anstændig behandling af hverken avlere eller følgeerhverv.

– Så på det nuværende grundlag og med det nuværende forslag kan Venstre ikke støtte det, siger Lauritzen i Folketingssalen.

Med lovforslaget vil regeringen forbyde hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021.

Onsdag i sidste uge besluttede regeringen, at alle mink – raske som syge – i Danmarks skal slås ned, da der er fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.

Det er dog efterfølgende kommet frem, at regeringen ikke har haft lovgrundlaget på plads i forhold aflivningen af alle mink.

– Vi kan meget i Folketinget, men vi kan ikke lovgive de millioner af døde mink til live, siger Lauritzen.

– Derfor handler det for os i Venstre om at sikre avlerne og deres familie deres erstatning og levebrød, som de er blevet frarøvet af en ulovlig ordre fra regeringen.

– Derfor arbejder vi i Venstre for, at der kommer en fuld og hel erstatning. Vi håber på, at lovforslaget bliver forbedret i et omfang, hvor vi kan se os selv i det, siger Lauritzen.

Han henviser til, at Folketingets partier siden mandag har forhandlet om erstatning til minkavlerne.

Heller ikke Dansk Folkeparti kan stemme for lovforslaget, som det ser ud nu.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]