Fødevarestyrelsen har fundet smitte hos ti nye minkfarme siden torsdag. Bland andet er der for første gang konstateret smitte i minkbesætninger i Hedensted Kommune.

Fødevarestyrelsen har fundet smitte hos ti nye minkfarme siden torsdag. Bland andet er der for første gang konstateret smitte i minkbesætninger i Hedensted Kommune. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ti nye minkfarme er smittet med corona siden torsdag

265 minkfarme har fået konstateret coronasmitte i besætningen. Ti nye minkfarme er smittet siden torsdag.

Udgivet: 13/11/2020

Sponsor Billede

Del artiklen:

Yderligere ti minkfarme er blevet testet positive for coronavirus siden torsdag. Det skriver Fødevarestyrelsen på Twitter.

Det bringer det samlede antal af minkfarme, hvor der er konstateret coronasmitte, op på 265. Heraf er 214 aflivet, mens 22 farme er under mistanke.

For første gang er der konstateret smitte i Hedensted Kommune. Det drejer sig om tre minkbesætninger.

Formand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen har fredag til finans.dk oplyst, at tre af hans farme har konstateret coronaudbrud. To af dem ligger i netop Hedensted.

I alt er der fundet coronavirus på minkfarme i 22 kommuner. Alle kommuner ligger i Jylland på nær Læsø.

Fødevarestyrelsen oplyser ikke, hvor mange af de ikke-smittede besætninger, der er aflivet. Besætninger inden for en radius af 7,8 kilometer fra smittede farme skal aflives, selv om der ikke her er påvist coronasmitte.

Myndighederne har fortsat ikke slået fast, hvordan og hvorfor mink bliver smittet i så voldsomt et omfang.

Fødevarestyrelsen har dog kunnet konstatere, at hverken foder eller andre vilde dyr er en sandsynlig smittekilde.

Heller ikke kæledyr eller andre husdyr vurderes at være en sandsynlig kilde til smitte.

Regeringen besluttede onsdag i sidste uge, at alle mink i hele Danmark skal aflives.

Beslutningen blev ifølge regeringen truffet, fordi coronavirus er muteret blandt mink og kan bringe udviklingen af vacciner i fare.

Siden da er det dog kommet frem, at den ordre var ulovlig. Det kræver lovhjemmel at kunne beslutte det, og en sådan har et flertal i Folketinget endnu ikke vedtaget.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]