Prognose: Seks kommuner står til at indtræde i kriteriet om faldende folketal
Nye folketal flytter rundt på fordeling af tilskud for i alt 1,5 milliarder kroner. Se prognosen for alle kommuners tilskud i 2022 ifølge kriteriet for faldende folketal.
Udgivet: 12/11/2020
Kommunerne Vordingborg, Esbjerg, Brøndby, Jammerbugt, Taarnby og Vejen står alle til at kunne indfri kriteriet om faldende folketal i 2022-udligningen.
Det viser en prognose foretaget af NB-Økonomi, hvor man på baggrund af dugfriske tal for folketallet i starten af fjerde kvartal 2020 har set på, hvor meget kommunerne hver især står til at få i tilskud på kriteriet om faldende folketal i 2022-udligningen.
Egentlig udregnes kriteriet på baggrund af tal for første kvartal 2021, så prognosen skal tages med det vigtige forbehold, at der kan ske forandringer i folketallet i sidste kvartal af 2020.
I alt deler de seks nye kommuner 81,5 millioner, hvor Vordingborg Kommune står til den største gevinst på 22,6 millioner kroner. Vejen Kommune kommer modsat ind i kriteriet med en beskeden udligningsgevinst på 5,3 millioner kroner. Se nederst i artiklen, hvor meget de seks kommuner står til at få fra faldende folketal.
.
Lolland både den største vinder og største taber
Ligesom i 2021-udligningen står Lolland Kommune i 2022-udligningen til at blive den kommune, der får klart flest udligningskroner fra kriteriet om faldende folketal. De står til at få 183,2 millioner kroner fra kriteriet. Det er hele 87 millioner kroner mere end Norddjurs Kommune, som indtager andenpladsen med 96,4 millioner kroner.
Alligevel er Lolland den kommune, der ifølge prognosen har det største tab fra kriteriet i 2022-udligningen relativt til 2021-udligningen. Med 199,1 millioner kroner fra kriteriet i 2021-udligningen må kommunen se et fald i udligningskroner på 15,8 millioner.
Den primære årsag til at en række kommuner mister udligning fra kriteriet for faldende folketal er, at de har mistet lidt færre borgere i de seneste syv år, som indgår i beregningen. En marginal del af faldet skyldes, at værdien af hver mistet borger ser ud til at falde lidt.
Læs hele artiklen i NB-Økonomi (Kræver abonnement)Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33
Temaer: Kommuneøkonomi, Udligning
Emner: Demografi













































