Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i en udvidet spørgetime, at regeringen ikke var bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til at bede alle minkavlere om at slå deres raske mink på farme udenfor risikozonen ihjel, da der blev truffet en beslutning om det i sidste uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i en udvidet spørgetime, at regeringen ikke var bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til at bede alle minkavlere om at slå deres raske mink på farme udenfor risikozonen ihjel, da der blev truffet en beslutning om det i sidste uge. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen igangsætter redegørelse i minksag

Statsministeren vil have input fra partier til udarbejdelse af redegørelse om kommunikation i minkinstruks.

Udgivet: 10/11/2020

Sponsor Billede

Del artiklen:

Regeringen vil igangsætte en redegørelse, der skal kortlægge, hvad fødevaremyndigheden og fødevareministeren har kommunikeret om aflivning af mink.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) under spørgetimen med Folketingets øvrige partiledere tirsdag.

– I forhold til hvad der er kommunikeret fra fødevaremyndigheden og fødevareministeren, er det i vores øjne helt naturligt, at vi igangsætter en redegørelse, sådan at Folketinget og resten af Danmark kan få at vide, hvad der præcist er foregået, siger hun.

– Vi indgår selvfølgelig gerne i dialog med Folketingets partier om, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges, siger Mette Frederiksen.

Søndag offentliggjorde miljøminister Mogens Jensen (S) i et skriftligt svar til flere medier, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at bede alle minkavlere i Danmark om at slå alle deres dyr ihjel.

Mette Frederiksen mener, at det var fødevareministerens ansvar at oplyse offentligheden og minkavlerne om, at det var en ulovlig ordre.

-Jeg har en klar forventning om, at man lever op til det, man skal som minister, siger statsministeren.

På trods af det sendte Fødevarestyrelsen først tirsdag et brev om sagen til minkavlerne.

Regeringen blevet bekendt med den manglende lovhjemmel i weekenden, lyder det fra statsministeren, som beklager forløbet.

– Regeringen er ikke bekendt med, at der ikke er hjemmel, da vi træffer beslutningen i sidste uge. Havde vi været det, havde vi selvfølgelig sagt det fuldstændigt åbent og ærligt, siger hun.

Hun påpeger, at der er sket en fejl, som skal undersøges og afdækkes.

Det var på et pressemøde onsdag i sidste uge, at Mette Frederiksen gjorde det klart, at alle minkavlere skulle aflive deres mink inden 16. november.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]