De 98 kommuner i Danmark har aldrig før haft så mange penge på kistebunden, som de samlet set havde i tredje kvartal i år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har opgjort kommunernes samlede likvide beholdninger til 46 milliarder kroner i tredje kvartal i år. Det næsthøjeste beløb, som kommunerne har haft på kontoen var i første kvartal 2018, hvor man i alt havde likvide beholdninger på 38,8 milliarder kroner.

Det rekordhøje likviditetstal kommer efter kommunerne har fået en meget indbringende midtvejsregulering, hvor kommunerne især har fået en høj kompensation for den forventede ledighedsudvikling under coronakrisen.

Men eftersom pengene enten skal bruges på stigende ledighedsudgifter, eller en stor del af dem skal betales tilbage ved efterreguleringen næste år, er den høje likviditet en stakket frist. Nogle af pengene får kommunerne dog lov til at beholde for sig selv, da der ikke er en efterregulering på de ikke-forsikrede ledige.

Udover det, kan kommunerne fra næste år indbetale i alt 18 milliarder kroner til feriepengefonden, grundet ændringen i feriepengeloven.

Men selv efter feriepengeindbetalingen og efterreguleringen, vil kommunerne have en relativt komfortabel likviditet. Den høje likviditet er dog ikke ens betydende med, at borgerne kan se frem til flere pædagoger og nye sportshaller. Det skyldes, at kommunernes udgifter er bestemt af service- og anlægsloftet, som skal sikre, at kommunernes forbrug følger med regeringens finanspolitik.

Derfor kan kommunerne reelt set kun bruge den høje likviditet til fire ting: Skattenedsættelser, afdrag på lån eller sikring mod sværere økonomiske tider.