En ny undersøgelse fra foreningen Realdania viser, at kommuner håndterer og prioriterer data om bevaringsværdige bygninger forskelligt. Forskellig registreringspraksis gør det vanskeligt at skaffe samlet overblik og dermed svært at undersøge, om der samlet set bliver flere eller færre bevaringsværdige bygninger.

Omkring halvdelen af de adspurgte kommuner i undersøgelsen arbejder målrettet med registrering af bevaringsværdige bygninger, men undersøgelsen viser også, at der er plads til forbedring.

”Det er interessant at få belyst, hvordan kommunerne løbende registrerer de bygninger og helheder, der har stor betydning for vores fælles identitet. Særlige kvarterer og bymiljøer er en del af vores historie, og der kan ligge et stort potentiale i at udvikle dem til gavn for det lokale liv. En kortlægning er et skridt på vejen,” siger Stine Lea Jacobi, programchef i foreningen Realdania.

Det er den enkelte kommune, som vedligeholder vurderinger af bevaringsværdige bygninger på den måde, de finder bedst. Men undersøgelsen viser, at der ikke er en fælles praksis på området.

Læs hele undersøgelsen her.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen omhandler kommuner og bevaringsværdige bygninger. Det officielle skøn over antallet af bevaringsværdige bygninger i Danmark er mellem 300.000 og 400.000 bygninger. Danmarks cirka 9.000 fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsens ansvar, og de er ikke omfattet af undersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmerne af “Det Kommunale Netværk”, som primært består af faglige medarbejdere fra 73 kommunale forvaltninger. Netværket blev dannet i forbindelse med Bygningskultur2015, som blev gennemført i samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania. Netværket er åbent for alle kommuner.

Undersøgelsen er udarbejdet af foreningen Realdania i samarbejde med institutleder på Det Kongelige Akademi, arkitekt Arne Høi og analysefirmaet Methods.