Der kommer hele tiden nye lokallister til i kommunerne. Og en hel del af dem skal nok klare sig gennem kommunalvalget næste år. Det på trods af at lokallisterne samlet set har været på tilbagegang fra før i tiden at få omkring 20 procent af stemmerne til ved seneste kommunalvalg i 2017 kun at få omkring 4 procent.

Det skriver Avisen Danmark.

Det vakte fornyligt opsigt, da Tønders Venstre-borgmester Henrik Frandsen sammen med fem andre byrådsmedlemmer forlod partiet og dannede Tønder Listen.

Der er også kommet andre nye lokallister i de seneste år. Eksempelvis Lokallisten Ny Egedal i nordsjællandske Egedal Kommune og Borgruppen i Varde.

Blot fordi man bryder ud af et af de nationale partier og danner en lokalliste, behøver man ikke at være blevet sat ud af dansen. Det vurderer Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, over for Avisen Danmark.

"Ser man på det, der er sket i Tønder, viser det meget tydeligt, hvor nemt det er at bryde ud af et parti og lave en ny liste, hvis der opstår intern uenighed, og man ikke ønsker at være i samme gruppe mere - det er ikke sådan, at taberne i en magtkamp nødvendigvis har tabt," siger Ulrik Kjær til Avisen Danmark.

Han peger over for mediet på, at det er nemt at stille op til lokalvalgene i Danmark - det kræver blot 25 stillere, hvor det til sammenligning kræver mere end 20.000 underskrifter at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Selv om lokallisterne ikke har et nationalt partiapparat at trække på og er gået tilbage målt på stemmer, så tror Ulrik Kjær på, at de har en fremtid.

"Lokallisterne er gået stærkt tilbage, og vi har i årtier forudsagt deres død, men de har alligevel vist sig at være overraskende sejlivede, så jeg tror, de er kommet for at blive," siger Ulrik Kjær til Avisen Danmark og fortsætter:

"Muligheden for at danne en lokalliste gør det muligt for enhver at gå ind i lokalpolitik, hvis man mener, man kan gøre det bedre end de andre, og det er jo i bund og grund, hvad demokrati handler om."