Samlet set ender Nordea-fonden med at støtte 139 projekter med samlet 67,9 mio. kroner.

Samlet set ender Nordea-fonden med at støtte 139 projekter med samlet 67,9 mio. kroner. - Foto: nordeafonden.dk

Overvældende interesse for at styrke de små bysamfund

Nordea-fonden lægger nu ekstra 8 mio. kroner oven i 'Her bor vi'-puljen på 60 mio. kroner, fordi der har været en overvældende interesse for at styrke aktive fællesskaber i de små bysamfund med hjælp fra fondsmidlerne.

Udgivet: 30/10/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Hviding Sognearkiv kan nu etablere nye foreningslokaler til sognearkivet i Hviding. Kongeådal Sportsforening får nu aktiveret deres udendørs-arealer ved det nyetablerede aktivitetshus i Kongeådal. Og i Tybjerglille Bakker har beboerne længe sukket efter en naturlegeplads, som kan være et samlingspunkt, når børnene leger sammen.

Alle projekterne bliver nu til virkelighed med støtte fra ’Her bor vi’-puljen fra Nordea-fonden.

I alt har fonden modtaget mere end 513 ansøgninger fra 471 småbyer. Det svarer til at samlet mere end hver tredje mindre bysamfund har søgt 'Her bor vi'-puljen, og det får nu Nordea-fonden til at lægge ekstra 8 mio. kroner oven i puljen på 60 mio. kr..

”Vi er overvældede og også overraskede over den store interesse," siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Påskønnelse af ildsjælene i lokalsamfundene

Formålet med Nordea-fondens pulje er at inspirere de mindre lokalsamfunds drivkræfter og give plads til de ofte oversete potentialer, som kan samle byen og dens beboere.

”Vi ser puljen som et økonomisk rygstød til de lokale ildsjæle. Mange steder har man foruden vores støtte selv rejst midler via kommunen, lokale indsamlinger og andre fonde,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Projekter over hele landet

Ansøgningerne spænder vidt, men alligevel er der ifølge Nordea-fonden nogle klare tendenser.

Aktivitetspladser, shelters og legepladser hitter, og der er mange stier, broer og multibaner blandt de 61 støttede projekter, som fordeler sig over hele landet. Flest småbyer i Syddanmark har fået støtte efterfulgt af Sjælland, Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden.

I alt uddeler Nordea-fonden 31,8 mio. kroner i denne anden og sidste uddelingsrunde.

null

Fakta om 'Her bor vi'-puljen

• Puljen var oprindeligt på 60 mio. kroner, men er med denne uddeling hævet til 67,9 mio. kroner.

• Uddelingen er delt i to runder, hvoraf denne er anden og sidste runde.

• Der kunne søges fra 100.000 kroner til 1 million kroner per projekt.

• Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kunne søge støtte til initiativer, der styrker fællesskabet.

• Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark og de bebos af ca. 1,2 mio. mennesker.

• Hovedstadsområdet eller andre storbyområder, herunder bydele kan ikke modtage støtte.

• For de, der ikke nåede at søge Her bor vi-puljen, er der stadig mulighed for at søge Nordea-fondens Lokalpulje.

• Læs mere på www.nordea-fonden.dk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]