- Foto: Fredericia Kommune / Claus Fisker

Minimumsnormeringer udrulles allerede næste år

Fredericia Kommune vil fra 2021 som en af få kommuner indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det skal tiltrække nye børnefamilier, siger byrådspolitikere. Flere kommuner er godt på vej til at indfri regeringens ønsker.

Udgivet: 28/10/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Regeringens bevillinger til minimumsnormeringer er ved at blive effektueret. Fredericia Kommune er en af de få, der allerede fra næste år vil indføre mere personale til kommunens dagtilbud.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det skal blandt andet være medvirkende til at gøre kommunen mere attraktiv for borgere, der overvejer at flytte til kommunen.

Det siger Pernelle Jensen (V), der er medlem af Børne- og Skoleudvalget samt formand for Uddannelsesudvalget:

“Jeg tror, at det kan være en afgørende parameter for børnefamilier, når de vælger, hvor de skal bosætte sig. Derfor er jeg også glad for, at borgmesteren har fulgt min opfordring til, at vi allerede nu tager fat på at udmønte beslutningen og får slået de nødvendige stillinger op, så vi kan opfylde normeringerne 1. januar eller lige efter," siger Pernelle Jensen til avisen.

Helt konkret har byrådet afsat 4,9 mio. kr. i 2021 og 3,2 mio. kr. i 2022 til finansiering af minimumsnormeringerne.

Læs også:
BUPL: Stort set ingen kommuner lever op til minimumsnormeringer

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) siger til JydskeVestkysten, at kommunen bliver blandt de allerførste, der kan tilbyde ekstra hænder til de mindste borgere i kommunen:

“Vi styrker hele området, og jeg har ikke kunnet opspore, at der er andre kommuner, der er lige så langt, som vi nu kommer. Det kommer til at spille en rolle i vores initiativer for at øge bosætningen,” siger Jacob Bjerregaard til Fyens Stiftstidende.

Ifølge Altinget har 17 kommuner besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne til før 2025, som er regeringens målsætning.

Listen viser, at udover Fredericia Kommune har også Frederikssund, Svendborg, Herlev, Gladsaxe og Helsingør kommuner valgt at tyvstarte allerede enten i år eller næste år.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Daginstitution, Minimumsnormeringer, FOA, Fredericia Kommune, BUPL

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]