De seneste 19 timer har 745 personer fået konstateret smitte med coronavirus. En teknisk fejl skyldes, at gårsdagens opgørelse dækkede 28 timer og ikke et døgn som normalt. (Arkivfoto)

De seneste 19 timer har 745 personer fået konstateret smitte med coronavirus. En teknisk fejl skyldes, at gårsdagens opgørelse dækkede 28 timer og ikke et døgn som normalt. (Arkivfoto) - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Der er 745 nye coronasmittede de seneste 19 timer

Et dødsfald og 26 nye indlæggelser er registreret de seneste 19 timer og ikke 24 timer på grund af en fejl.

Udgivet: 27/10/2020

Del artiklen:

Der er konstateret 745 nye smittetilfælde med corona de seneste 19 timer, oplyser Statens Serum Institut i en daglig opgørelse.

Gårsdagens tal dækkede 28 timer og ikke et døgn som den normale opgørelse på grund af tekniske problemer. Derfor gælder dagens tal omkring 19 timer.

Der er registreret et dødsfald, hvilket bringer det samlede antal døde op på 709.

Der er registreret 26 nye indlæggelser. Det samlede antal indlagte falder dog med otte til i alt 137, hvilket kan skyldes, at patienter er blevet udskrevet eller har mistet livet.

I alt er 19 patienter indlagt på intensiv, mens 14 af dem er så syge, at de har brug for respirator.

Samtidig har antallet af udførte test rundet fem millioner.

De seneste 19 timer er der foretaget 45.757 test. 15.099 personer er blevet testet for første gang.

Tirsdag eftermiddag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skrevet på Twitter, at kontakttallet ligger på 1,2.

Dermed er smittekurven fortsat opadgående i Danmark.

Også fredag i sidste uge blev kontakttallet opgjort til 1,2. På det tidspunkt var der tale om en stigning, da kontakttallet var blevet opgjort til 1,0 tirsdag i samme uge.

Med et kontakttal på 1,2 svarer det til, at ti coronasmittede personer i gennemsnit smitter 12 andre.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]