Sommerhusudlejning er en vigtig indtægtskilde i en lang række kystkommuner over hele landet. (Arkivfoto)

Sommerhusudlejning er en vigtig indtægtskilde i en lang række kystkommuner over hele landet. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Minister slår fast: Sommerhuse kan lejes ud i 41 uger

Erhvervsminister Simon Kollerup afviser begrænsning af privat sommerhusudlejning før samråd med V og K. Erhvervsstyrelsen har ellers foreslået at begrænse udlejningen til 35 uger.

Udgivet: 22/10/2020

Del artiklen:

Sommerhusudlejende danskere kan fortsat leje deres sommerhuse ud i 41 uger om året.

Det slår erhvervsminister Simon Kollerup (S) fast, efter en vejledning fra Erhvervsstyrelsen om begrænsning af danskernes sommerhusudlejning har været i høring siden september.

- Der er afgørende, at vi fremmer virkelysten og driften i vores små byer. Derfor er det vigtigt, at vi finder den rigtige balance, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Ministeren har nu lagt sig fast på en vejledende grænse på 41 uger i stedet for de 35 uger, som Erhvervsstyrelsen oprindeligt foreslog.

Det sker, dagen før ministeren er kaldt i samråd med Venstre og De Konservative.

De to partier har siden offentliggørelsen af vejledningen været modstandere af begrænsningen.

Erhvervsministeren ser også problemer ved en indskrænkning. Ifølge ham er mange butikker og erhvervsdrivende afhængige af den danske turisme.

- Efter finanskrisen så vi, at opsvinget kom relativt hurtigt i de større byer, mens landområderne haltede efter. Det mønster skal vi ikke gentage med den krise vi står i nu, siger Simon Kollerup og forsætter:

- Derfor vil det være et mærkeligt tidspunkt at begrænse udlejningen af sommerhuse på et tidspunkt, hvor vi gerne vil hjælpe de tyndt befolkede områder godt gennem corona.

Erhvervsstyrelsens forslag om kun 35 ugers udlejning vil få store konsekvenser for netop turismen, lyder det i en pressemeddelelse.

På baggrund af høringen og drøftelserne vil Erhvervsstyrelsen nu ændre vejledning, så den vejledende grænse er på 41 uger i stedet for 35 uger.

Udlejning over 41 uger betragtes i udgangspunktet som erhverv, fremgår det.

/ritzau/

Læs også:
Borgmestre: Drop forslag om at begrænse udlejning af sommerhuse

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Politik, Turisme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]