En omlægning af beskæftigelsesindsatsen skal fra 2024 bidrage til finansieringen af aftalen om tidlig pension med 1,1 milliarder kroner. Dermed skal jobcentrene betale næsten lige så meget til pensionsaftalen som den finansielle sektor, der fra samme år skal bidrage med 1,26 milliarder kroner om året.

Det er ikke aftalt, hvordan pengene skal spares i jobcentrene. Det skal aftales mellem forligspartierne i 2021.

Udgangspunktet er, at jobcentrene er "ramt af for meget bureaukrati, og for mange ledige får ikke den individuelle hjælp, som de har behov for i jobcentret," står der i forligsaftalen.

" Dette skal understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene, bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn."

I 2019 brugte jobcentrene knap 13 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats til aktiveringstilbud og drift. Med en beskæring op 1,1 milliarder kroner skal der skæres 8,5 procent af udgifterne.

Besparelsen slår først fuldt igennem i 2024, da aftalen om beskæftigelsesindsatsen er forligsbelagt i den såkaldte LAB-lov, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. I 2022 skal jobcentrene spare 300 millioner kroner. I 2023 er det 750 millioner.

Et forlig skal opsiges inden et folketingsvalg for at kunne ændres derefter. Bag LAB-loven, der trådte i kraft 1. januar i år, står Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF.

FAKTA fra aftaleteksten

Nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats, som understøtter, at flest mulige ledige kommer i arbejde. Omdrejningspunktet for den aktive beskæftigelsesindsats er jobcentrene. Jobcentrene er imidlertid ramt af for meget bureaukrati, og for mange ledige får ikke den individuelle hjælp, som de har behov for i jobcentret. Det ønsker aftalepartierne at forbedre.

I 2019 blev der brugt næsten 13 mia. kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, som dækker udgifter til aktiveringstilbud og driften af jobcentrene. Aftalepartierne er enige om, at der er et potentiale for at reformere den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 mia. kr. Dette skal understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene, bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats skal samlet set tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.

Aftalepartierne forpligter sig på at tilvejebringe besparelsen og vil i 2021 mødes og aftale den konkrete udmøntning. Regeringen præsenterer et oplæg.

Aftale om nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats er omfattet af forlig. Det indebærer, at partierne er forpligtigede til at tilvejebringe provenuet på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem.

Aftalepartierne noterer sig, at dele af den aktive beskæftigelsesindsats er forligsbelagt via tidligere reformer, hvorfor nogle tiltag kan kræve opbakning fra den pågældende forligskreds ellers er aftalepartierne enige om at opsige forlig inden et folketingsvalg, og tiltag kan først træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Rettelse 19.10.2020: Vi skrev tidligere, at udgiften til den aktive beskæftigelsesindsats i 2019 var 12,5 milliarder kroner. Beskæftigelsesministeriet har opgjort udgiften til knap 13 milliarder. Det betyder, at kommunernes samlet skal spare 8,5 procent for at betale til pensionsaftalen.