Der bliver skåret dybt i jobcentrenes økonomi, når beskæftigelsesindsatsen skal omlægges for at være med til at finansiere tidlig pension.

På siden her er to tabeller. Den første er en oversigt over udgifterne til jobcentrene i årene 2016-2020, og hvordan antallet af ansatte har udviklet sig. Den næste er de initiativer, der indgår i aftalen om tidlig pension, som faldt på plads i nat.

Som det ses af nedenstående tabel, var udgiften til jobcentrene i 2019 på 4,9 milliarder kroner. Dertil kommer 5,2 milliarder til aktivering, oplyser KL. Beskæftigelsesministeriet har samlet opgjort udgifterne til beskæftigelsesindsatsen til knap 13 millarder kroner, står der i aftalen om tidlig pension (side 13).

I den næste tabel ses oversigten over nye initiativer og nedenfor finansieringselementer.

I initiativerne indgår aftalen om, at det fra 2024 skal være nemmere at få seniorpension.

Det fremgår af finansieringselementerne, at 'ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats' bliver den næststørste finansieringskilde med 1,1 milliarder om året, mens den finansielle sektor skal betale 1,26 milliarder til ordningen. Begge dele fra 2024.

På grund af coronakrisen skal den finansielle sektor ikke bidrage før i 2023, mens jobcentrene i 2022 skal aflevere 300 millioner kroner og i 2023 750 millioner.

Rettelse 19. 10. 2020: Vi skrev i første udgave, at de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen i 2019 var 12,5 milliarder kroner. Beskæftigelsesministeriet har imidlertid gjort tallet op til knap 13 milliarder kroner. Det tal mener KL er for højt.