(Arkiv) Forhandlingerne om tidlig pension foregår i Beskæftigelsesministeriet, der holder til i det gamle Overformynderi i København.

(Arkiv) Forhandlingerne om tidlig pension foregår i Beskæftigelsesministeriet, der holder til i det gamle Overformynderi i København. - Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Jobcentre kan blive ramt i slutspil om tidlig pension

Jobcentrene kan blive ramt af besparelser for at finansiere tidlig pension. Det indgår i dag i de afsluttende politiske forhandlinger. Se her de områder, der kan få betydning for beskæftigelsesindsatsen.

Udgivet: 09/10/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Det kan blive et maratonmøde, når der her fredag skal forhandles videre om tidlig pension mellem regeringen og Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Forhandlingerne begynder fredag klokken 12, og i invitationen byder regeringen både på frokost - og på natmad, hvis forhandlingerne skulle trække ud. Dermed er der lagt op til, at der skal landes en aftale inden efterårsferien.

Inden da skal regeringen dog sikre, at flere end de 38.000 seniorer fra det oprindelige forslag bliver omfattet af ordningen. Det er et fælles krav fra de tre partier, og det kan ske ved at inddrage for eksempel seniorpensionen, som kommunernes jobcentre administrerer frem til 1. januar.

Læs også:
Forbedring af seniorpension kan være på vej

Også tidligere beskæftigelsesreformer er i spil. En kilde tæt på forhandlingerne siger til NB-Beskæftigelse, at regeringen ikke er bange for gå ind i forlig, der er aftalt med andre partier. Hvis det sker, kan det betyde, at dele af aftalen først kan træde i kraft efter et valg, hvor forliget kan opsiges.

Det gælder for eksempel reformen af førtidspension- og fleksjob.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har i forhandlinger med andre partier om netop førtidspensions- og fleksjobreformen foreslået, at seniorer med mindre end seks år til folkepensionen skal undtages for ressourceforløb. Det sagde KL's Thomas Kastrup-Larsen for nylig, at han opfattede 'som et udslag af den aktuelle pensionsdebat.'

Jobcentrene kan også blive ramt på økonomien. Både DF og Enhedslisten har foreslået, at der skal hentes finansiering til deres forslag ved at skære ned på jobcentrene. De er dog ikke enige om, hvad der skal spares på.

Under forhandlingerne har Peter Hummelgaard gjort det klart, at regeringens forslag til tidlig pension ikke må blive dyrere. Derfor leder partierne efter andre penge til deres krav.

Et forslag om, at arbejdsgiverne skulle betale flere af medarbejdernes sygedage, var tidligere på bordet, men er nu opgivet igen.

Læs også:
Sosu'er, sygeplejersker og pædagoger i spil til bedre adgang til tidligere pension

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Temaer: Seniorpension, Pension

Emner: Pension, Tidlig pension, Seniorpension

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]