Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune, deltager i webinar om kommunernes rengøringsindsats torsdag eftermiddag. (Arkiv)

Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune, deltager i webinar om kommunernes rengøringsindsats torsdag eftermiddag. (Arkiv) - Foto: Socialdemokratiet

Kommunerne skal have fokus på fortsat kvalitetsrengøring

Det er både dyrt og dumt af spare på kvalitetsrengøringen i kommunerne, mener fagforbund og borgmester, der inviterer til webinar i eftermiddag.

Udgivet: 08/10/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Coronakrisen har gjort danskerne mere bevidste om, hvor vigtig god hygiejne og rengøring er på plejehjem, skoler og daginstitutioner, i offentlig transport, sygehuse og på arbejdspladserne generelt.

Og når der under coronakrisen samtidig i mange kommuner meldes om færre sygemeldinger blandt de ansatte, så giver det rigtig god mening at fortsætte med kvalitetsrengøringen fremover.

Det er baggrunden for et web-seminar, som 3F inviterer alle interesserede til i dag torsdag kl. 13.00. Webinaret varer en time.

”I jagten på besparelser er rengøring blevet reduceret til en skemalagt tjek-liste under hårdt tidspres, som kan beskæres og kontrolleres. Det er en helt forkert vej at gå, både af hensyn til rengøringsmedarbejderne og brugerne,” siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel & Restauration i 3F.

Hun bakkes op af formand for Den Offenlige Gruppe i 3F Lydia Callesen:

”Vi har i stedet brug for efteruddannelse af og tillid til rengøringsmedarbejderne, så de i dialog med ledelse og brugere af lokaler og arealer kan prioritere de væsentligste arbejdsopgaver og mindske infektionsrisiko mv.,” siger Lydia Callesen.

Blandt paneldeltagerne er borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S). Han kan blandt andet fortælle om de tiltag, kommunen har gjort i forhold til rengøringsindsatsen.

Furesø Kommune har man ansat 16 ledige som ekstra rengørinspersonale til kommunale institutioner:

Medarbejderne er vigtige brikker i Furesøs samlede kriseberedskab, mener Ole Bondo Christensen:

“Vi tror på, at hvis vi gør den enkelte skole, institution eller plejehjem opmærksomme på de her ting, så kan vi forebygge smitte, og vi kan reagere hurtigt med smitteinddæmning, hvis der alligevel opstår smitte,” siger Ole Bondo Christensen til DR Nyheder.

Følg webinaret via linket her. (webinar ID: 948 1850 2705 – passcode: 593124)

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Forebyggelse, Furesø Kommune, Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]