Myndighedernes smittesporingsapp er blevet downloadet over 1,5 millioner gange. Men den er plaget af fejl, som betyder, at den ikke fungerer optimalt, skriver DR. (Arkivfoto)

Myndighedernes smittesporingsapp er blevet downloadet over 1,5 millioner gange. Men den er plaget af fejl, som betyder, at den ikke fungerer optimalt, skriver DR. (Arkivfoto) - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kolleger kan have misset beskeder efter fejl i Smittestop-app

Fejl i myndighedernes smittesporingsapp er mere omfattende og kan have ramt langt flere, oplyser ministerium.

Udgivet: 03/10/2020

Del artiklen:

Fejl i smittesporingsappen “Smittestop” betyder, at eksempelvis kolleger ikke i alle tilfælde har fået besked om, at de har være tæt på en coronasmittet, selv om personen har meldt sig smittet via appen.

Fejlen gælder kortvarige kontakter, hvilket også kan tælle klassekammerater eller personer, man har været på kursus med.

Det viser et mailsvar fra Sundheds- og Ældreministeriet til DR.

Det gælder for de mere end tre måneder, hvor appen har været tilgængelig.

I sidste uge lød det, at fejlen kun ramte personer, som man har været tæt på i lang tid, eksempelvis dem, man bor sammen med eller er sammen med i for eksempel et døgn.

Fejlen kan betyde, at mange smittekæder ikke bliver brudt. Det siger Christian Wejse, der er epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, til DR.

– Formentlig er rigtig mange, der har været tæt på en smitsom person og potentielt blevet smittet, ikke blevet testet og dermed fundet, siger han.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]