Trods masser af skøn natur og mange muligheder falder indbyggertallene i landkommunerne.

Trods masser af skøn natur og mange muligheder falder indbyggertallene i landkommunerne. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Fakta: Indbyggertallet i landkommunerne falder

Færre bor i landkommuner. Flere indvandrere og efterkommere begrænser dog faldet, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Udgivet: 30/09/2020

Del artiklen:

Der er kommet færre indbyggere i landkommunerne de seneste ti år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Faldet kunne dog være endnu større, hvis ikke der var sket en tilflytning af indvandrere og efterkommere.

Her kan du blive klogere på udviklingen:

* I de såkaldte landkommuner, hvor den største by er mindre end 30.000 indbyggere, og der er få job, bor omkring 1,2 millioner personer.

* Kommunerne består af både større og mindre byer og landdistrikter. Det er kommuner som Odsherred, Guldborgsund og Aabenraa.

* Indbyggertallet i landkommunerne er faldet siden 2010, hvilket blandt andet skyldes, at befolkningen koncentrerer sig i de større byer.

* En stigning af indvandrere og efterkommere begrænser dog faldet.

* Siden 2010 er der kommet 38.500 flere indbyggere med oprindelse i andre lande end Danmark. Der er derimod kommet 79.000 færre indbyggere med dansk oprindelse.

* Den største stigning er sket blandt folk fra Syrien, der er kommet for asyl.

* Herefter følger østeuropæiske lande som Rumænien og Polen. Her er den primære grund for opholdet arbejde.

* Trods stigningen er andelen af indvandrere og efterkommere dog stadig lavere i landkommunerne end i hele Danmark.

* I landkommunerne er knap hver tiende indvandrer eller efterkommer, mens det på landsplan er omkring hver syvende.

* Det skyldes blandt andet, at andelen i hovedstadsområdet er noget højere.

* Der bor omkring 5,8 millioner personer i Danmark. Det er omtrent fem procent - eller 300.000 personer - mere end i 2010.

* Der er kommet 23.500 flere personer med dansk oprindelse. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget med 264.500 personer.

Kilder: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]