Langsommere spredning: 10 smittede giver virus til 13 andre

Over den seneste uge er kontakttallet - tidligere kendt som smittetrykket - faldet til 1,3 i Danmark.

Udgivet: 22/09/2020

Del artiklen:

Smitten med coronavirus spreder sig ikke helt så hurtigt i Danmark som tidligere.

Kontakttallet er faldet til 1,3 fra 1,5, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Kontakttallet blev tidligere kaldt smittetrykket. Det er en beregning af, hvor mange en smittet person beregnes at give smitten videre til.

Når tallet er 1,3, betyder det, at 10 smittede i gennemsnit smitter 13 andre.

– Kontakttallet for smittede er faldet fra 1,5 til 1,3. Smitten stiger altså fortsat, men i lavere tempo.

– Vi skal under 1, før kurven knækkes. Vi har iværksat en række målrettede tiltag for at bringe smitten ned. Sammen knækker vi kurven, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Når kontakttallet er højere end 1,0, vil det sige, at epidemien stadig vokser.

Magnus Heunicke henviser således til, at tallet skal under 1,0, for at epidemien vil være aftagende.

Han uddyber til Ritzau, at der er brug for at se tallene gå i den rigtige retning over en længere periode.

– Det er små bevægelser – heldigvis bevægelser i den rigtige retning – men det er alt for tidligt at konkludere noget, siger Magnus Heunicke.

Selv om tallene går den rette vej, er det ifølge sundhedsministeren for tidligt at begynde at diskutere, om regeringen skal lempe nogle af de restriktioner, der blev indført i sidste uge.

Her blev det blandt andet besluttet, at caféer, barer og restauranter skal lukke klokken 22 i hele landet frem til 4. oktober.

– Vi meldte ud i fredags, at de nye restriktioner gælder i 14 dage, men vi følger selvfølgelig tallene meget, meget nøje, siger Magnus Heunicke.

Tirsdag er der registreret 476 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det er sjette dag i træk med flere end 400 nye tilfælde.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]