
I følge KL er der behov for en italesættelse af kulturens værdi, som er baseret på data, viden og evidens. Det bliver et mål for konference 'Kultur for alle'. - Foto: KL
Konference om 'Kultur for flere' ændres til digitalt format
Hvordan arbejder kommuner med 'Kultur for flere', er temaet for en KL-konference på mandag. Konferencen vil også beskæftige sig med coronakrisen, som netop er årsag til, at konference kommer til at bestå af videoindlæg og samtaler i virtuelle møderum.
Udgivet: 18/09/2020
Alle borgere skal have mulighed for et godt og meningsfyldt kultur- og fritidsliv, hedder det i invitationen til KL's konference 'Kultur for flere', som skulle have været afholdt i Næstved mandag den 21. september. Men på grund af restriktioner i forbindelse med håndteringen af covid-19, bliver konference i stedet afholdt i et digitalt format.
KL skriver om konferencen, at det kan være svært at få mulighed for at prioritere kunst og kultur som noget, der har en værdi i sig selv, når der samtidig er pres på de store velfærdsområder.
Samtidig er der fra kommunernes side stort ønske om, at kultur og fritid skal kunne spille ind i og understøtte kommunale dagsordener inden for andre områder, som for eksempel børn og unge, integration, social og sundhed og i forhold til den kommunale udvikling generelt.
Og så er der de udefrakommende forventninger fra f.eks. kulturministeren til, hvordan kommunerne skal arbejde med kultur- og fritidsområdet.
Derfor skal konference afdække, hvordan kommunerne tackler krydspresset mellem de kommunale dagsordner og udefrakommende forventninger? Hvordan tænker vi i sammenhænge fremfor modsætninger, så det hele går op i en højere enhed?
Blandt deltagerne i samtalerne er eksperter inden for kulturområdet og en række kommunale kulturchefer.
Man kan læse mere om konferencen her.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31
Emner: Kultur













































