Regeringen kunne tirsdag fortælle om flere restriktioner i hovedstadsområdet.

Regeringen kunne tirsdag fortælle om flere restriktioner i hovedstadsområdet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Barer i hovedstaden skal lukke tidligt - stående skal bære mundbind

For at bremse smitte med coronavirus bliver der indført skærpede restriktioner i hovedstadskommuner.

Udgivet: 15/09/2020

Del artiklen:

Barer, caféer og restauranter i 17 hovedstadskommuner skal fra torsdag og 14 dage frem lukke klokken 22. Derudover bliver der indført krav om, at stående gæster skal bære mundbind.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde om yderligere restriktioner, der skal bremse smitte med coronavirus.

– Hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi at stå på kanten af en anden bølge af corona. En ud af fem smittede er unge mellem 20 og 29 år. Derfor skal restriktionerne ramme nattelivet, siger Magnus Heunicke.

Der bliver også stillet krav til, at serveringssteder i hovedstaden skal skilte med, hvor mange gæster der maksimalt kan være, hvis kravet om afstand mellem gæster skal overholdes.

Det seneste døgn er yderligere 334 personer testet positive for coronavirus. Den seneste tid har smitten særligt bredt sig i og omkring hovedstaden.

Politiet i København oplever, at personer forsamles og fortsætter fester, selv om de får besked på at stoppe. Det siger Rigspolitichef Thorkild Fogde på pressemødet.

Han hilser det velkommen, at politiet nu får bedre mulighed for at skride ind og stoppe fester:

– Vi har brug for klare restriktioner. Det får vi nu med krav om, at restaurationer skal lukke klokken 22. Det nytter ikke noget, at vi arbejder hjemme, hvis der bare festes igennem, siger han.

Der er i forvejen ekstra skærpede restriktioner i København og de omkringliggende kommuner.

Blandt andet blev forsamlingsforbuddet i sidste uge sænket fra 100 personer til 50 personer.

Allerede inden tirsdagens pressemøde havde statsminister Mette Frederiksen (S) varslet, at yderligere tiltag ville omfatte nattelivet.

– Efteråret og vinteren bliver anderledes. Ligesom resten af 2020 har været det. Vi er i gang med dansen med corona. Og intet tyder på, at det bliver nemt. Pas på hinanden, skrev hun i et opslag på både Facebook og Instagram.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]