(Arkiv)

(Arkiv) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dyb splittelse blandt Ishøjs socialdemokrater

Socialdemokratiets generalforsamling i Ishøj-afdelingen gik helt galt: I stedet for at samles om at forberede KV21 endte det med, at ordstyreren skred, og fronterne er nu trukket endnu mere op.

Udgivet: 10/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Et marathonmøde - på mere end otte timer - af en generalforsamling i Socialdemokratiets lokalafdeling i Ishøj på den københavnske vestegn endte tidligere på ugen i kaos og dyb splittelse.

Det skriver Sjællandske Medier.

“Det var en hård omgang. Tonen var aggressiv og ikke behagelig, sådan vil jeg karakterisere det,” siger borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp (S) til avisen.

De 137 fremmødte medlemmer af partiet kunne fra begyndelsen mærke en stemning, der ikke hældte til den positive side. Det viste sig med al tydelighed, at generalforsamlingens ordstyrer, Finn Stubtoft, valgte at forlade mødet. Årsagen var kritiske bemærkninger fra partikammerater om, at han misbrugte sin magt som dirigent.

Den dårlige stemning kan ifølge Sjællandske spores tilbage til forrige år, da borgmester Ole Bjørstorp offentliggjorde sit kandidatur til kommunalvalget næste år. Derefter blev Merete Amdisen forbigået som gruppeformand, hvilket fik hende til at opstille sig som modkandidat til borgmesterposten. Siden har partiets 11 byrådsmedlemmer været delt i to næsten lige store lejre, ligesom den viser sig i bestyrelsen.

Men en af to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, Steen Skovhus, vælger alligevel at være upartisk og se fremad:

“Der røg nogle finker af panden. Men næste gang, så er jeg sikker på, der er basis for at nå videre. Det her skulle have været løst i marts, men blev udsat på grund af coronaen. Det giver basis for lang tids uro. Jeg er sikker på, at folk er interesserede i at komme videre, og kommunalvalget næste år rykker nærmere og nærmere,” siger Steen Skovhus til Sjællandske.

Ole Bjørstorp sætter sin lid til, at der kommer ro på partiet de kommende måneder:

“Jeg vil håbe, at vi er på vej i den rigtige retning. Det er jo ikke sjovt. Det er en svær opgave. Man skal ligesom gøre en indsats nu. Det er der mange, der skal. Ellers går det i skuddermudder,” siger Ole Bjørstorp til Sjællandske.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Kommunevalg

Emner: Politik, Ishøj Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]