Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) oplyser, at chefer i kommunen er blevet opfordret til at sende administrative medarbejdere hjem de næste 14 dage.

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) oplyser, at chefer i kommunen er blevet opfordret til at sende administrative medarbejdere hjem de næste 14 dage. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune sender kontoransatte hjem

Københavns Kommune opfordrer nu alle dens chefer til at sende administrative medarbejdere hjem. Odense Kommune har sendt ca. 2000 ansatte hjem.

Udgivet: 08/09/2020

Del artiklen:

Københavns Kommune opfordrer alle dens chefer til i videst muligt omfang at sende administrative ansatte hjem.

Det oplyser Københavns Kommune.

Det sker, efter at sundhedsmyndighederne og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag opfordrede til at virksomheder og kommuner i 18 kommuner arbejder hjemmefra.

Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen (S) oplyser, at opfordringen til at administrative medarbejdere arbejder hjemmefra som udgangspunkt vil gælde de næste 14 dage.

Herefter vil myndighederne revurdere situationen.

- Vi gør det på opfordring af Sundheds- og Ældreministeriet.

- Det er selvfølgelig et forsøg på at gøre alt, hvad vi kan for at få knækket stigningen i smitte i blandt andet vores by, siger Frank Jensen.

Frank Jensen vil ikke komme ind på, hvor mange medarbejdere opfordringen gælder, men han påpeger, at det ikke bliver medarbejdere i borgerkontakt.

- Vi er jo ikke i nødberedskab, som vi var tidligere.

- Vi skal holde kommunen oppe at køre og holde alle funktioner i gang. Vi skal drive vores daginstitutioner, skoler, ældreomsorg, socialomsorg, vores borgerservice og vores jobcenter. Alt det skal kunne køre, siger Frank Jensen.

Frank Jensen understreger, at det bliver op til den enkelte leder, at bestemme hvilke medarbejdere der skal sendes hjem.

Også Ballerup Kommune oplyser, at cirka halvdelen af kommunens medarbejdere vil komme til at arbejde hjemmefra.

Det gælder særligt medarbejdere i administrative stabsfunktioner uden direkte borgerkontakt og kommer ligesom i Københavns Kommune til at gælde i 14 dage.

Mandag oplyste Odense Kommune ligeledes, at de vil sende medarbejdere hjem.

Stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen oplyser, at det drejer sig om op mod 2000 kommunale medarbejdere.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Københavns Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]