Borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen (S), sender uforbeholden undskylding til pårørende og strammer op på praksis efter tragisk dødsfald i midlertidig anbringelsessag. (Arkiv)

Borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen (S), sender uforbeholden undskylding til pårørende og strammer op på praksis efter tragisk dødsfald i midlertidig anbringelsessag. (Arkiv) - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix

Kommune ændrer procedurer efter dødsfald

Albertslund Kommune ændrer nu praksis og procedurer i forvaltningen. Blandt andet skal der være klarere og bedre kommunikation. Det sker, efter at kommunen har fået hård kritik i ekstern undersøgelse af en borgers tragiske død.

Udgivet: 07/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

“Albertslund Kommunes sagsbehandling kunne have forebygget den midlertidige anbringelse af borgeren på Rehabiliteringsenheden, og derfor potentielt kunne have forebygget borgerens død.”

Sådan konkluderer en ekstern advokatundersøgelse på en tragisk hændelse ved årsskiftet 2018-2019, hvor en borger med svære somatiske lidelser midlertidigt bliver anbragt på et bosted uden nattevagt, hvorefter borgeren dør.

Det skriver Albertslund Posten.

Undersøgelsen konkluderer, at kommunen gennem et længere forløb forinden har svigtet i sagsbehandlingen, den medicinske behandling, haft manglende kommunikation og partshøring.

Albertslund Kommune har siden holdt møde med den efterladtes familie, og som yderligere konsekvens lover borgmester Steen Christiansen (S), at der iværksættes tiltag, der skal rette op på forvaltningens sagsbehandling fremadrettet:

"Det er en dybt alvorlig sag. der afslører en lang række fejl og mangler i forløbet. Jeg er meget ked af det på vegne af de pårørende, og derfor mener jeg også det er helt på plads med den undskyldning som kommunalbesetyrelsen har givet i enighed", siger Steen Christiansen til Albertslund Posten og fortsætter:

"Borgerne skal være helt trygge ved sagsbehandlingen i Albertslund. Det her må ikke ske igen.”

Blandt de nye tiltag vil Albertslund Kommune:

  • klargøre ansvarsfordelingen mellem afdelingerne
  • sætte fokus mod god forvaltningsskik
  • sikre klare procedurer i aftaler med bosteder
  • sørge for klarere kommunikation og nye procedurer for overleveringer

Kommunalbestyrelsen vil derudover indføre regelmæssige stikprøve-kontroller:

"Dem vil vi gennemføre ti af for at sikres os, at det er et enkeltstående tilfælde og ikke et generelt billede," siger Steen Christiansen til Albertslund Posten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Bosted, Sygepleje, Albertslund Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]