Udenrigsministeriet opdaterer løbende sin liste over, hvilke lande der er rejserestriktioner for.

Udenrigsministeriet opdaterer løbende sin liste over, hvilke lande der er rejserestriktioner for. - Foto: Loren Elliott/Reuters

Udenrigsministeriet fraråder rejser til europæisk miniput

Udenrigsministeriet fraråder nu ikke-nødvendige rejser til den lille stat San Marino grundet stigende smitte.

Udgivet: 03/09/2020

Del artiklen:

Ugens status på, hvilke lande Udenrigsministeriet fraråder alle “ikke-nødvendige rejser” til, byder ikke på de store forandringer.

Den lille republik San Marino, der ligger i det vestlige Italien, kommer dog på listen.

– Tallene fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at smittetallet for San Marino er på 36,2. Dermed ligger landet over kriteriet om et nationalt smittetal på under 30, skriver Udenrigsministeriet.

Kriteriet er maksimalt 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere per uge.

Dermed fraråder Udenrigsministeriet grundet stigende smitte med covid-19 stadig ikke-nødvendige rejser til blandt andet Frankrig, Spanien, Belgien og Kroatien.

Udenrigsministeriet fraråder også rejser til en stribe lande, fordi de har restriktive indrejseregler. Det gælder blandt andet de baltiske lande, Irland og Ungarn.

I sidste uge kom Frankrig og Kroatien på listen, mens Bulgarien blev taget af grundet faldende smittetal.

San Marino er et meget lille land, der er nogenlunde på størrelse med Fanø. Landet er en republik, der fik sin første forfatning i midten af det 13. århundrede.

Landet med lidt over 30.000 indbyggere tiltrækker sig dog en del forbrug, da både italienere og turister i området kan slippe for skat, når de handler varer. Det, sammen med den gamle og pittoreske borg La Guaita, tiltrækker flere millioner turister om året.

Hvis indbyggere i San Marino vil rejse til Danmark, bliver det fra nu også sværere.

– For så vidt angår indrejse i Danmark, vil det fra lørdag 5. september 2020 klokken 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i San Marino.

– Det betyder i forhold til indrejsereglerne, at San Marino fra dette tidspunkt anses for karantæneland, skriver Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]