Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil begynde et arbejde med at gøre læreruddannelsen endnu bedre. (Arkivfoto)

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil begynde et arbejde med at gøre læreruddannelsen endnu bedre. (Arkivfoto) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Minister: Lærerstuderende skal tættere på klasseværelset

Kommission, der skulle se på muligheden for længere uddannelse til lærere, bliver nedlagt, melder minister.

Udgivet: 15/08/2020

Del artiklen:

Lærerstuderende er kommet for langt væk fra de klasseværelser, de senere skal ud i.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der vil begynde et arbejde med at gøre læreruddannelsen endnu bedre.

Ministeren ønsker, at læreruddannelsen skal være mere praktisk og mindre akademisk. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor bliver kommissionen om fremtidens læreruddannelse afviklet. Den skulle blandt andet se på mulighederne for at gøre uddannelsen længere, som det ses i flere andre nordiske lande.

I stedet sætter uddannelses- og forskningsministeren et udviklingsarbejde i gang sammen med blandt andre de studerende selv og undervisere.

– For mig handler det blandt andet om, at vi skal have styrket fokus på praktikken i uddannelsen, så de studerende bliver endnu bedre rustet til virkeligheden i klasselokalerne.

– Jeg ser omvendt ikke et behov for at akademisere uddannelsen yderligere eller flytte den hen på universiteterne i de store byer, siger Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det er ifølge formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, den rigtige vej at gå at afvikle kommissionen, skriver Politiken.

– Det er supergodt, at man siger: Jer, der har fingrene nede i bolledejen og arbejder med problemstillingerne, nu må I komme med nogle bud på, hvad der skal til for at gøre den bedre, siger Stefan Hermann til Politiken.

Omvendt er Danmarks Lærerforening ærgerlige over, at kommissionen bliver nedlagt.

Formand Anders Bondo Christensen siger til Politiken, at kommissionen kunne have kørt parallelt med drøftelserne om forbedringer i den nuværende uddannelse.

Ministeren siger, at før man diskuterer uddannelsens længde, skal man se på, hvordan de nuværende rammer er tilrettelagt, skriver Politiken.

Men hun er ikke afvisende over for, at lærerstuderende på længere sigt kan få en femårig uddannelse.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]