Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om covid-19 i Statsministeriet i København.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om covid-19 i Statsministeriet i København. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette F.: For mange ikke-etniske danskere er smittet

Statsminister afviser kritik af debat om, at en større andel af folk med ikkevestlig baggrund er smittet.

Udgivet: 15/08/2020

Del artiklen:

Det er generelt et problem, at der er for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, der er smittet. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag på et pressemøde om den seneste udvikling i coronasituationen.

– Når vi nøgternt kigger på smittetallene i Danmark, er der ganske enkelt for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, som er smittet, siger hun.

Hun henviser i øvrigt til, at der nogle steder i den offentlige debat sættes spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig debat at have, når der påpeges, at virus i nogle miljøer er mere udbredt end i andre.

Selvfølgelig er det i orden at diskutere, mener hun.

– Mit klare svar er, at ja, det er det. Vi skal selvfølgelig tale om det på en ordentlig måde i Danmark, men tallene skal frem, for det er den eneste måde, hvorpå myndighederne kan bekæmpe coronaen, siger hun.

Hun betoner dog, at forklaringerne også kommer med. Eksempelvis er der tale om ophobning inden for flere familier i forskellige boligområder, hvor de bor tæt.

En større del af de smittede med coronavirus i Aarhus har somalisk herkomst.

Situationen i Aarhus består af flere separate mikroudbrud, hvor der ikke umiddelbart er tegn på forbindelse, lød det fra Styrelsen for Patientsikkerhed for halvanden uge siden.

– Selvfølgelig skal vi have forklaringerne med, nogle steder er det store familier, der bor i små boliger. En del med etnisk minoritetsbaggrund arbejder i frontlinjen og er mere udsatte som buschauffører, kassemedarbejdere og sosu-assistenter, siger hun.

Men vi bliver også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er hele forklaringen, mener hun.

– Det lille mindretal har altid et ansvar for det store fællesskab, og alle er nødt til at påtage sig ansvaret for at lytte efter, hvad myndighederne i Danmark siger.

– Informationerne er der og har været tilgængelige i månedsvis. Ingen i Danmark kan være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig.

– Omvendt har det store flertal og fællesskab et ansvar for det lille mindretal. Vi ønsker ikke et samfund, hvor enkeltpersoner eller grupper blive dæmoniseret eller endnu værre chikaneret. Det er ikke i orden, siger hun

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]