Peder Hummelmose (V), er i dag en stolt formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget i Vejle Kommune. Kommunen har aftalt med samtlige ungdomsuddannelser, at rygning nu er forbudt i skoletiden - også hvis eleverne ikke er på adressen. (Arkiv)

Peder Hummelmose (V), er i dag en stolt formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget i Vejle Kommune. Kommunen har aftalt med samtlige ungdomsuddannelser, at rygning nu er forbudt i skoletiden - også hvis eleverne ikke er på adressen. (Arkiv) - Foto: Vejle Kommune

Vejle går forrest og forbyder tobak på alle uddannelser

Med virkning fra det netop påbegyndte skoleår er al tobaksrygning forbudt på alle ungdomsuddannelser i Vejle Kommune. Udvalgsformanden er stolt over aftale med alle uddannelserne.

Udgivet: 13/08/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen, at landets kommuner erklærer krig mod tobak og snus og forbyder tobak på offentlige institutioner.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viste for nylig, at omkring halvdelen af kommunerne har indført røgfri arbejdstid for kommunens ansatte. Se kortet over røgfri kommuner via linket herunder:

Læs også:
Nu er hver anden kommune røgfri i arbejdstiden

Vejle Kommune er ikke en af kommunerne, der har indført røgfri arbejdstid - kun en enkelt døgninstitution har forbud ifølge undersøgelsen.

Men nu har byrådet i Vejle besluttet, at det er de unge under uddannelse, der skal gå forrest i kampen mod røgen i kommunen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Fra og med dette skoleår har kommunen aftalt med samtlige uddannelsesinstitutioner, at de unge forbydes at ryge eller bruge snus i skoletiden - også selvom de ikke befinder sig på den enkelte institutions matrikel.

Formanden for sundheds- og forebyggelsesudvalget i Vejle Kommune, Peder Hummelmose (V), er yderst tilfreds med, at det er lykkes at gennemføre forbuddet:

“Det er en rigtig god dag, og som formand for udvalget er jeg meget glad og stolt. Så vidt jeg ved, er Vejle Kommune den første i hele landet, hvor alle uddannelserne bliver røgfrie, så det er en rigtig, rigtig god dag," siger Peder Hummelmose til Vejle Amts Folkeblad.

Kommunen uddeler stressbolde

Kommunen har som trøst til rygerne og alle andre elever delt gaver ud i form af bordfodbold, bordtennisborde, stressbolde og andre ting, som skal få eleverne til at beskæftige sig med andre ting, når de slapper af i pauserne.

En del studerende på uddannelserne er over 18 år, men de må som alle andre vente til efter skoletid med at tænde en smøg eller sætte snus under overlæben.

"Politisk kan vi ikke forbyde rygning. Vi kan forbyde det på folkeskoler, men det er ledelsen på uddannelserne, der kan forbyde det der. Derfor er vi også glade for, at alle uddannelserne frivilligt har valgt at være med. Og det er både læreruddannelse, sygeplejerskerne, handelsskolen, gymnasiet og flere endnu," siger han til Vejle Amts Folkeblad.

I Aarhus Kommune er man gået så vidt, at man har taget initiativ til at forbyde rygning på offentlige arealer. Det gælder blandt andet busstoppesteder, biblioteker, svømmehaller, lokalcentre og byens kultursted, Musikhuset.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Myndighed, Uddannelse, Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]