I en meningsmåling svarer langt størstedelen af de adspurgte, at der bør være krav om brug af mundbind i myldretiden.

I en meningsmåling svarer langt størstedelen af de adspurgte, at der bør være krav om brug af mundbind i myldretiden. - Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Stort flertal vil have krav om mundbind i den kollektive trafik

Når der er trængsel, og det ikke er muligt at holde afstand, skal der være krav om mundbind, mener flertal.

Udgivet: 12/08/2020

Del artiklen:

To ud af tre mener, at det skal være et krav, at passagerer i den kollektive trafik bruger mundbind, når tog, busser og metroer er fyldte.

Det viser en måling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for Ritzau.

I dag er det i langt størstedelen af landet blot en anbefaling, at man bruger mundbind i den kollektive trafik, hvis det ikke er muligt at holde afstand.

To ud af tre mener dog, at det i stedet skal være et påbud, når der er trængsel.

Onsdag træder et krav om mundbind i seks østjyske kommuner, blandt andet Aarhus og Silkeborg, dog i kraft.

Målingen er lavet fra 7. august til 12. august. Det er i den periode, at det blev besluttet at gøre anbefalingen til et krav i en række kommuner.

1035 personer over 18 år har deltaget i undersøgelsen.

På spørgsmålet om, hvorvidt kravet skal indføres på alle tidspunkter af døgnet, er de adspurgte mere delte. 44 procent svarer ja til, at det bør gælde på alle tidspunkter, mens 43,6 procent svarer nej.

Deltagerne i undersøgelsen bliver også spurgt til, om de selv har brugt mundbind i offentlige transportmidler siden 1. august. Det har under en tredjedel.

245 svarer, at de har brugt mundbind, mens 774 svarer, at de ikke har brugt mundbind.

Onsdag eftermiddag indleder Folketingets partier forhandlinger om fase 4 af genåbningen.

SF og Enhedslisten har på forhånd sagt, at de mener, at anbefalingen om at bruge mundbind i den offentlige transport skal hæves op til at blive et krav.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har i et interview med Avisen Danmark i weekenden varslet befolkningen om, at det er en god idé at vænne sig til tanke om at bruge mundbind i nogle situationer.

Onsdagens forhandlinger kommer efter en periode, hvor smittetallet i landet er gået op, og hvor der har været flere lokale udbrud i blandt andet Ringsted, Aarhus og Silkeborg.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]