Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvis man øger kvaliteten i børnehaver igennem særlig sproglig understøttelse, er det med til at mindske uligheden mellem børn med forskellige sociale baggrunde senere i livet.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Rockwool Fonden, Trygfonden og Københavns Universitet. Og det undersreger ifølge børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vigtigheden af en tidlig indsats på sprogområdet.

»For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi fra børnene starter i 0. klasse kan sige med usvigelig sikkerhed, hvem det vil gå godt for, og hvem det ikke vil, fordi det sproglige fundament er færdigbygget på det tidspunkt. Når vi ved, at lige præcis den sproglige indsats i de tidlige år betyder så meget, så ville det klæde os at gøre noget ved det,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forskerne bag studiet har undersøgt effekten af, at pædagoger gennem en særlig indsats bliver i stand til bedre at understøtte børnenes sproglige færdigheder i børnehaven. Og studiet viser, at børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven.

Det fortæller seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø.

»Vi kan se, at det på den korte bane løfter børn på tværs af alle sociale skel i de børnehaver, der har været en del af gruppen, som har fået særlig sproglig understøttelse,« siger han.

Når børnene kommer i skole, forsvinder effekten for børn med ressourcestærke forældre, men den vedbliver med at være der for børn med ressourcesvage forældre.

»Så det vil sige, at indsatsen er med til at lukke forskellen mellem børnene. Ikke fuldt ud, men dog til en vis grad,« siger Rasmus Landersø.

Seniorforsker Jens Dietrichson fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har læst studiet og kalder det »virkelig spændende«. Han peger på, at tidligere forskning primært har vist, at det har en positiv effekt for især børn fra ressourcesvage hjem overhovedet at gå i daginstitution. Men det nye studie kan altså fortælle noget om, hvad det betyder at højne kvaliteten i selve dagtilbuddene.

»Og her kan vi se, at det har langsigtede positive effekter – og ikke ubetydelige effekter,« siger Jens Dietrichson.

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Bente Jensen har også læst studiet.

»Det er løfterigt, at vi nu ser igen, at man faktisk kan bryde nogle af de væsentlige forskelle, der er mellem børn,« siger hun.

Forsøget er udformet ved at inddrage børnehaver fra otte kommuner på tværs af landet. De er blevet inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe af børnehaver er fortsat uden en særlig indsats. I den anden gruppe er pædagogerne blevet sendt på et kursus i to dage, hvor de har fået målrettet undervisning i, hvordan de understøtter børns sproglige udvikling.

Desuden har de fået værktøjer, de har kunnet tage med tilbage til deres hverdag med børnene i daginstitutionerne, og i 20 uger har de fået feedback. Og det har altså vist sig at have en effekt.

»Helt overordnet handler det om at tænke aktivt over, hvordan man inddrager, taler med og læser for børnene, der hvor de er rent udviklingsmæssigt,« forklarer Rasmus Landersø.

https://www.information.dk/indland/2020/08/nyt-studie-fokus-paa-sprog-boernehaver-oeger-ligheden-mellem-boern

Redaktionel kontakt:

Claus Overgaard Knudsen

tlf.: +4540408072

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)