Tophistorien er skrevet og udgivet af NB Økonomi. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Kun et par måneder efter åbningen af jobcentrene i Vestdanmark i slutningen af maj må medarbejderne på Jobcenter Aarhus igen arbejde hjemmefra. Denne gang på grund af den store stigning i Covid-19-tilfældene i kommunen. Også i den øvrige kommunale administration bliver medarbejdere sendt på hjemmearbejde.

“Det er rigtigt af os som bysamfund hurtigt at nedbringe smitten,” siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Kristian Würtz til NB-Beskæftigelse.

I alt 950 medarbejdere fra Jobcenter Aarhus arbejder nu hjemme, fortæller forvaltningschef for social- og beskæftigelsesområdet, Vibeke Jensen.

“Vi håber, det er forbigående, og det det ikke influerer noget, der indtil videre så godt ud, og derfor er det også vigtigt med kommunens konsekvente tiltag,” siger hun.

I Silkeborg har kommunen besluttet at sende 500 medarbejdere hjem. Hvor mange, der drejer sig om på jobcentret, er ikke klart endnu.

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil alle medarbejdere i Silkeborg Kommune, som ikke har direkte borgerrelaterede opgaver, der fordrer fysisk fremmøde, eller har opgaver, der kun kan løses ved fysisk fremmøde, i videst muligt omfang arbejde hjemmefra,” skriver beskæftigelseschef Anita Jensen i en mail.

Mens Aarhus havde 104,9 smittede pr. 100.000 mandag, lå Silkeborg på 44,7. Hvis smittetrykket er over 20 pr. 100.000, er der grund til bekymring, mener sundhedsmyndighederne.

Selve beskæftigelsesindsatsen kommer ikke til at blive påvirket, lyder det fra begge kommuner.

“Vi har stadig mange borgerkontakter digitalt, og det vil vi bestræbe os på at fastholde, ligesom vi fastholder kontakten til virksomhederne. Vi har hen over sommeren set en efterspørgsel (på arbejdskraft, red.), der er større end sidste år. Det skulle vi gerne kunne indfri,” siger Kristian Würtz, rådmand i Aarhus.

Jobcentrene har mulighed for at føre alle slags samtaler digitalt eller på telefon frem til 1. oktober. Det gælder også rådighedssamtaler, hvor der ifølge loven skal være personligt fremmøde. Den mulighed har Aarhus benyttet sig af i vid udstrækning, og det gør overgangen til hjemmearbejde smertefri.

“Beskæftigelsesindsatsen fortsætter for fuld skrue. De ledige er ude i jobtræning, virksomhedspraktik og løntilskud med de forholdsregler, der er i virksomhederne på grund af corona,” fortæller Vibeke Jensen.

Hun håber, at politikerne gør de digitale og telefoniske samtaler mulige mere permanent, når coronakrisen er drevet over.

“Det er meget brugbart til nogle ledige og effektivt til nogle grupper. Det er ikke alle, der i fremtiden udelukkende skal have samtaler digitalt, men for nogle ledige betyder det noget, at jobsamtalen foregår på deres banehalvdel, – og effektiviteten stiger.”

Corona: 950 jobcentermedarbejdere arbejder igen hjemmefra

Redaktionel kontakt:

Helle Schøler Kjær

tlf.: +4527520406

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF NB Økonomi ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)