Tophistorien er skrevet og udgivet af NB Økonomi. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Selvom Folketinget har vedtaget at sende mellem 1,5 og to milliarder kroner ekstra i udligning til de de fattigste kommuner næste år, så mener mere end halvdelen af landets kommuner fortsat, at de er “særligt vanskeligt stillede”.

En opgørelse viser, at 54 kommuner har søgt om ekstra hjælp fra en pulje på 350 millioner kroner, som netop skal hjælpe “særligt vanskeligt stillede kommuner.” Det er blot otte færre end de 62 kommuner, der søgte om penge fra puljen i sidste år, skriver netmediet NB-Økonomi.

En analyse af tallene på NB-Økonomi viser, at hele 38 ud af de 54 kommuner, som har søgt om penge fra puljen, har fået en større udligningsgevinst end landsgennemsnittet i 2021.

Den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag afviser, at de mange ansøgere til puljen viser, at den store udligningsreformen ikke har hjulpet de særligt vanskeligt stillede kommuner.

“Jeg synes, det siger mere om nogen kommuner, der hele tiden søger muligheder for at få finansieret det velfærdsniveau, de gerne vil have, og at mange kommuner bare prøver. Men det er vildt, at der skal så mange milliarder til i ekstra udligning for at reducere antallet af ansøgere med otte,” siger den radikale ordfører.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi, at hun ikke er overrasket over de mange ansøgninger.

“Vi har netop øget særtilskudspuljen, fordi vi ved, at nogle kommuner kan være trængte på grund af forhold, som udligningen ikke opfanger. Derfor har vi både skabt en mere retfærdig udligning med mere omfordeling og gjort særtilskudspuljen større. Da der både er penge at søge om og et behov en del steder, er det derfor ikke overraskende, at mange kommuner søger om særtilskud,” siger hun.

Ifølge NB-Økonomis kilder drøftede partierne under udligningsreformen muligheden for i højere grad at fokusere pengene i paragraf 16 puljen til såkaldte flerårige udviklingsaftaler med et mindre antal kommuner, som har økonomiske problemer på grund af særlige forhold, som udligningen ikke opfanger. Lolland nævnes her som et eksempel, fordi kommunen har en uforholdsmæssig stor tilflytning af socialt svage borgere fra hovedstadsområdet.

Men ministeren vi ikke kommentere, om hun vil fokusere pengene på færre kommuner.

“I første omgang vil vi nu se på ansøgningerne og kommunernes nøgletal – først derefter vil vi tage stilling til fordelingen af midlerne,” siger hun.

Formelt set har kommunerne søgt om 997,7 millioner kroner. Det er dog kun 30 ud af de 54 kommuner som har angivet et beløb. Flere af kommunerne har i stedet opridset deres udgifter, eller søgt om det højest mulige beløb fra puljen. Dermed løber ansøgningerne op i langt over en milliard kroner til en pulje, som har en fast størrelse på 350 millioner kroner.

Ministeriet forventer ifølge et brev til kommunerne at svare på ansøgningerne ultimo august.

54 kommuner søger om over en milliard i særtilskud til “særligt vanskeligt stillede kommuner”

Redaktionel kontakt:

Arne Ullum

tlf.: +4521632227

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF NB Økonomi ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)