Tophistorien er skrevet og udgivet af NB Økonomi. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

På tværs af landets kommuner er der store forskelle på, hvad det koster, når folkeskolerne i dag slår dørene op til et nyt skoleår. Mens nogle kommuner har folkeskoleudgifter på under 60.000 kroner per elev om året, løber regningen andre steder op i over 100.000 kroner om året. Det skriver mediet NB-Kommune.

Ser man på danmarkskortet er det ikke blot regionale forskelle, der afgør folkeskoleudgifterne per elev. Blot ved at krydse en kommunegrænse kan der også være stor forskel. Eksempelvis har Holstebro Kommune budgetteret med 65.842 kroner per elev, mens man i nabokommunen Lemvig forventer at bruge 81.798 kroner per elev i 2020. Det vægtede landsgennemsnit er 72.317 kroner per elev.

Det viser tal fra Social- og Indenrigsministeriets Nøgletal.

Ser man på kommunerne med de højeste udgifter er det tydeligt, at det er dyrere at drive en folkeskole på øerne, da Samsø, Læsø og Langeland løber med topplaceringerne her. Dernæst følger en række kommuner på den københavnske vestegn samt Lolland. Det er altså nogle af de kommuner, som har de største sociale udfordringer, skriver NB-Kommune.

I den anden ende af skalaen er billedet en anelse mere broget. Her ligger nogle af de mindre bykommuner, samt nogle af kommunerne umiddelbart nord for København. Generelt er det kommuner, som har relativt få sociale udfordringer, som man dermed kan antage ikke er ligeså belastet i skolevæsnet på de sociale problemer.

Dermed kan tallene altså ikke nødvendigvis sige, hvor man får den bedste skolegang. Forklaringerne kan både være socioøkonomiske forskelle, hvor effektivt man driver sine folkeskoler, eller hvor højt man prioriterer undervisningsområdet i den enkelte kommune.

En anden forklaring på de store forskelle kan være antallet af skolesammenlægninger. Især i nogle af yderkommunerne er der mange små skoler med kun få elever, hvor man derfor har store faste omkostninger ved at drive skolerne, som kun fordeles over relativt få elever, skriver NB-Kommune.

Kæmpe forskelle i udgifterne til folkeskolen på tværs af landet

Redaktionel kontakt:

Iver Houmark

tlf.: +4527277661

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF NB Økonomi ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)