Statsminister Mette Frederiksen siger til avisen Danmark, at danskerne skal vænne sig til tanken om at bære mundbind i visse situationer.

Statsminister Mette Frederiksen siger til avisen Danmark, at danskerne skal vænne sig til tanken om at bære mundbind i visse situationer. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

V vil have Frederiksen til at give klar besked om mundbind

Efter nogle uger med stigende smittetal er det på høje tid, at statsministeren melder ud, siger V og K.

Udgivet: 08/08/2020

Del artiklen:

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede fredag for, at der kan komme et påbud om at bruge mundbind i Danmark – eksempelvis under indkøb.

Nu kræver Venstre, at hun giver klar besked om, hvornår mundbind kan komme på tale.

– Statsministeren kræver, at vi danskerne laver om på vores adfærd. Jeg synes også, at statsministeren skal lave om på sin kommunikation og være mere præcis omkring, hvornår vi kan forvente at bære mundbind, siger partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Det er i et interview med avisen Danmark, at Mette Frederiksen siger, at danskerne skal begynde at vænne sig til tanken om at bære mundbind i visse situationer.

Interviewet kommer efter et par uger, hvor det daglige tal for antallet at nye smittede med coronavirus er steget.

– Især de seneste uger har været kaotiske, så det er mere end på høje tid, at statsministeren melder ud, mener Martin Geertsen.

– Vi har behov for, at statsministeren bliver endnu mere præcis i sine meldinger.

Hos De Konservative kalder partiets sundhedsordfører, Per Larsen, signalerne fra statsministeren “rigtig fine”. Men han savner, at Mette Frederiksen skruer op for retorikken.

Hun bør indkalde til pressemøde for atappellere til befolkningen om at blive ved med at holde afstand, spritte af og vaske hænder. Det er ikke nok at give et interview til en avis, mener han.

– Jeg synes, at det er på sin plads, at man siger til befolkningen, at nu gælder det altså. Vi er i en skrøbelig situation, som vi ikke skal have til at løbe af sporet, siger Per Larsen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]