På afgangen mellem Snaptun og Endelave var der kø til færgen onsdag.

På afgangen mellem Snaptun og Endelave var der kø til færgen onsdag. - Foto: TV2 ØSTJYLLAND/

Gratis færgeafgange frustrerer øboere: - Det er et mareridt

Flere fastboende på Tunø fortæller, at de ikke kan komme frem og tilbage, når færgeafgangene er fuldt bookede af turister med fribilletter.

Udgivet: 09/07/2020

Del artiklen:

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I hele juli-måned har regeringen gjort det gratis for gående og cyklister at tage færgen til forskellige danske øer for at sætte skub i turismen.

Et tilbud der har skabt stort efterspørgsel, men ifølge lokale også har negative konsekvenser for livet som fastboende på øen.

– Færgen er vores livsnerve. Vi har aldrig haft problemer før og plejer at kunne komme frem og tilbage, når vi har brug for det. Nu kan vi nærmest ikke komme nogen vegne, siger Anne-Grethe Brønning til Tv2 Østjylland.

Ifølge hende har der aldrig været lignende pladsproblemer før – heller ikke i turistsæsonen i juli.

– Det er simpelthen et mareridt. Jeg glæder mig til, at juli er overstået, fortæller Anne-Grethe Brønning.

Også øboeren Michala Theilgaard Olesen oplever det som et stort problem.

– Det er uholdbart, at vi ikke kan komme frem og tilbage, vi har jo ting, vi skal på fastlandet. Vi er dog så heldige, at vi selv kan sejle, men det er langt fra alle, der kan det.

Hos Tunøfærgen forstår man borgernes frustrationer, men her oplever de det ikke som et stort problem.

– Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres bekymring, men jeg oplever ikke det store problem, da tunboerne har været klar over det og har været gode til at få booket, fortæller overfartsleder Bjarne Møllgaard til Tv2 Østjylland.

I en lokal Tunø-gruppe på Facebook påpeger flere, at en del af problematikken består i, at passagerer, der ændrer planer, ikke møder op eller får afbestilt de gratis billetter, så en færgeafgang kan se ud til at være fuldtbooket men ikke er fyldt op ved afgang.

Derfor er der også flere, der efterlyser billetter på gruppen.

– Næsten hver dag bliver der efterlyst billetter, fortæller Michala Theilgaard Olesen til Tv2 Østjylland.

Selvom Bjarne Møllgaard erkender, at de fuldtbookede færgeafgang ikke er helt uden problemer, genkender han ikke problemet med, at folk ikke møder op eller ikke får afbestilt.

– Vi sender passagererne en mail 48 timer før afgang, hvor vi beder dem om at afbestille, hvis de ændrer planer.

Ud over at sende en mail til passagererne har Tunøfærgen også tilføjet ekstra sejladser på færgeafgangene, der grundet corona kun kan medtage 103 passagerer og ikke 196 som normalt.

– Man kunne tilføje flere afgange og lægge dem mere spredt, men jeg tvivler på, at der findes penge til det, mener Michala Theilgaard Olesen.

Stod det til hende og Anne-Grethe Brønning ville fribilletterne være mere gavnlige senere på året.

– Personligt ville jeg ønske, at de gratis billetter kunne vente til ydersæsonen, hvor vi har brug for flere turister. De danske småøer er i forvejen rigtig godt besøgt.

https://www.tv2ostjylland.dk/odder/gratis-faergeafgange-frustrerer-oeboere-det-er-et-mareridt

Redaktionel kontakt:

Stinne Lageri Damborg

tlf.: +4561273033

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]