52 færgeruter bliver gratis for cyklister og gående i juli

Færgeselskaber, som sejler gratis med cyklister og gående, får manglende billetindtægter dækket af staten.

Udgivet: 01/07/2020

Del artiklen:

Stort set alle færgeruter i Danmark er gratis for cyklister eller gående i juli måned. Helt præcist kommer det til at gælde 52 færgeruter.

Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er meget positivt at mærke, hvordan vi alle ønsker at give hinanden de bedste forudsætninger for en god sommerferie herhjemme, nu når grænserne ikke er så åbne, som vi er vant til, udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S).

Ministeriet oplyser, at tilbuddet i øjeblikket gælder alle færgeruter i landet med undtagelse af en enkelt.

De gratis færgeruter er et led i den såkaldte sommerpakke, som Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet står bag.

Den skal hjælpe turismeerhvervet, som er hårdt ramt af coronakrisen og udsigten til færre udenlandske turister.

Det har været op til færgeselskaberne selv, om de vil udbyde gratis rejser. Hvis de deltager, får de efterfølgende den manglende billetindtægt dækket af staten.

Med sommerpakken blev partierne blandt andet også enige om at sætte en million ekstra billige Orange-billetter til salg og 50.000 rejsepas. Passene giver otte dages fri rejse med kollektiv transport. Alle rejsepas er udsolgt.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]