"Jeg har en masse ideer til, hvordan man på langt bedre vis skal arbejde med eksempelvis arbejdsmiljø, ytringsfrihed og åbenhed i regionen," siger Ulrich Fredberg og henviser til sin egen fyringssag.

"Jeg har en masse ideer til, hvordan man på langt bedre vis skal arbejde med eksempelvis arbejdsmiljø, ytringsfrihed og åbenhed i regionen," siger Ulrich Fredberg og henviser til sin egen fyringssag. - Foto: Privat.

Fyret overlæge i spil som spidskandidat

Der bliver i Region Midtjylland peget på den fyrede overlæge Ulrich Fredberg som spidskandidat for Venstre til regionsrådsvalget i 2021. Han vil blandt andet arbejde for bedre arbejdsmiljø og større åbenhed på regionens arbejdspladser.

Udgivet: 19/06/2020

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Den fyrede overlæge fra Regionshospitalet i Silkeborg, Ulrich Fredberg (V), er bragt i spil til at blive Venstres spidskandidat ved valget til regionsrådet næste år.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Dermed kan Fredberg blive førsteudfordrer til den nuværende formand for Region Midtjylland, socialdemokraten Anders Kühnau.

Den nuværende gruppeformand for Venstre, Carsten Kissmeyer, meldte i februar ud, at han ikke genopstiller.

Det er Ulrich Fredbergs partikollega i regionsrådet, Jørgen Winther, der har foreslået Fredberg.

- Ulrich Fredberg er en oplagt kandidat. Vi havde møde i regionsbestyrelsen i mandags, og der er på nuværende tidspunkt ingen oplagte kandidater - udover Fredberg, siger Jørgen Winther til Midtjyllands Avis.

Ulrich Fredberg selv har afstemt med Jørgen Winther, at der bliver peget på ham som spidskandidat. Men Fredberg vil ikke på nuværende tidspunkt fortælle, om han vil gå efter posten. Kun at han genopstiller til valget.

- Jeg skal tænke over det og vende det med min familie henover sommerferien. Men det lyder da interessant. Jeg har fået flere opfordringer til det. Desuden har jeg en masse ideer til, hvordan man på langt bedre vis skal arbejde med eksempelvis arbejdsmiljø, ytringsfrihed og åbenhed i regionen, konstaterer han og henviser dermed til sin egen fyringssag, som blandt andet har givet anledning til en del debat om de pågældende emner.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]