Kvinden her er fotograferet i 1910 i den daværende danske koloni Dansk Vestindien. Måske bliver nogle nye gader i København  opkaldt efter berømte oprørsledere fra de tidligere danske kolonier.

Kvinden her er fotograferet i 1910 i den daværende danske koloni Dansk Vestindien. Måske bliver nogle nye gader i København opkaldt efter berømte oprørsledere fra de tidligere danske kolonier. - Foto: Nationalmuseet

Borgmester: Vejnavne skal opkaldes efter slaveoprørere

Inspireret af demonstrationerne mod racisme kan veje i København komme til at bære navne, der hylder helteskikkelser og oprørsledere fra Danmarks fortid som kolonimagt. Det siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Udgivet: 12/06/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Snart kan adresser i København bære navne, der hylder helteskikkelser og oprørsledere fra Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandler-nation. Det kan for eksempel blive til navne som Axeline Elizabeth Salomons Alle. Mary Thomas Vej. Gottlieb Bordeaux Gade.

Det fortæller teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til DR. Hun vil arbejde for nye navne til hovedstadens gadenet, efter demonstrationer verden rundt har sat fokus på et opgør med fortidens slavehandel.

"Der er andre af mine politiske kolleger, der skal være enige. Men jeg forestiller mig da, at de gerne stemmer for dette," siger Ninna Hedeager Olsen til DR. Hun er også formand for kommunens Vejnavnenævn, der navngiver nye gadestrækninger.

Hun forklarer, at navneforslagene passer fint med, at der i 2018 blev rejst en statue af oprørslederen 'Queen Mary' i Københavns Havn.

"Vi har allerede taget de første skridt i at tage ansvar for og være ærlige omkring vores slaverihistorie i byen," siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun nævner en kommende etape i bydelen Nordhavn som en mulighed for de nye adresser.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]