"Kommunerne er forskellige, og derfor bruger vi også pengene lidt forskelligt. Det vigtigste er, at alle pengene kommer ud og arbejde sammen med børnene," siger Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL. - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix
Kommuner forvalter penge til minimumsnormeringer ret forskelligt. Nogle steder målrettes pengene bestemte områder eksempelvis kun børn i børnehaver eller udsatte børn.
Ikke alle børn i landets daginstitutioner får gavn af de 500 millioner kroner, som et politisk flertal i år har sat af til flere pædagoger. Det oplyser DR.
Nogle kommuner har nemlig besluttet at fordele pengene, så de udelukkende går til børnehaver eller socialt udsatte børn.
Ifølge Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i kommunernes organisation KL, giver det god mening.
Kommunerne bør fordele pengene, som det passer bedst det enkelte sted, lyder det.
– Det er en del af det lokale selvstyre, og det er en rigtig fin idé. Det lokale selvstyre skal være styrende for, hvordan vi styrker vores dagtilbud, siger han til DR.
– Kommunerne er forskellige, og derfor bruger vi også pengene lidt forskelligt. Det vigtigste er, at alle pengene kommer ud og arbejde sammen med børnene, tilføjer Thomas Gyldal Petersen, der også er borgmester i Herlev.
Kommunernes fordeling ærgrer et af partierne bag aftalen om flere hænder i daginstitutionerne. Enhedslisten ser hellere, at pengene bruges på et generelt løft.
– Det har jo været en helt klar forudsætning for afsættelsen af midlerne, at de skulle påbegynde det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, siger børneordfører Jakob Sølvhøj (EL) i en kommentar.
– Enhedslisten ønsker derfor, at det i den kommende lovændring slås fast, at minimumsnormeringer skal fastsættes på institutionsniveau og ikke bare være et kommunal gennemsnit, tilføjer han.
S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev i december sidste år enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner. Ordningen skal være fuldt indfaset i 2025.
Partierne satte 500 millioner kroner af på finansloven i 2020. Herefter henholdsvis 600 millioner, 800 millioner, 1,2 milliarder, 1,4 milliarder og 1,6 milliarder kroner i de efterfølgende år til og med 2025.
Stærkt stigende udgifter til blandt andre ældre og handicappede får nu også Jammerbugt Kommune til at genåbne sit budget for i år. Nu skal der findes besparelser for 45 mio. kr. Det handler om at ramme en 'fornuftig økonomi'.
