Landets amatørhold kan med nye retningslinjer igen rejse rundt og spille kampe - dog skal der tages en række sundhedsmæssige tiltag. (Arkivfoto)

Landets amatørhold kan med nye retningslinjer igen rejse rundt og spille kampe - dog skal der tages en række sundhedsmæssige tiltag. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nye retningslinjer: Amatørhold kan igen spille kamp

Sportshold kan igen dyste mod hinanden. Men bolden skal rengøres undervejs, og man bør selv medbringe udstyr.

Udgivet: 08/06/2020

Del artiklen:

Et nyt sæt retningslinjer for den indendørs og udendørs idræt betyder, at eksempelvis fodbold- og håndboldhold på amatørniveau igen kan spille mod hinanden efter coronakrisen.

Det skyldes blandt andet, at Folketinget har besluttet at lempe forsamlingsforbuddet. Op til 50 personer må samles gældende fra mandag.

Tidligere har grænsen været på ti personer.

I retningslinjerne står der, at sportsaktiviteter med tæt fysisk berøring som dans, håndbold, fodbold og basket kan gennemføres.

Det er dog under forudsætning af, at der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger.

De indbefatter grundig hygiejne og afspritning, og derudover bør man så vidt muligt holde anbefalingen om en meters afstand.

I sportsgrene med kraftig udånding anbefales det at holdes to meters afstand.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør man lave sundhedsmæssige tiltag for at forebygge smitte med coronavirus under idrætsbegivenhederne.

Der lægges også op til at lave en inddeling af banearealer i felter. Man bør lade være med at samle sig før og efter sportsbegivenhederne. Ligeledes opfordres spillere til at medbringe eget udstyr.

Spiller man en håndboldkamp, bør man også rengøre bolden grundigt undervejs eller efter brug.

Retningslinjerne er udarbejdet af blandt andre Kulturministeriet, sundhedsmyndighederne og idrættens organisationer.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]