Det norske parlament har med statsminister Erna Solberg i spidsen bevilget en skattelempelse for olieindustrien, der er ramt af den globale coronapandemi. (Arkivfoto).

Det norske parlament har med statsminister Erna Solberg i spidsen bevilget en skattelempelse for olieindustrien, der er ramt af den globale coronapandemi. (Arkivfoto). - Foto: Michele Tantussi/Reuters

Bredt flertal giver norsk oliebranche store skattelettelser

Coronakrise, faldende oliepriser og økonomisk tilbagegang har ramt den norske olieindustri hårdt.

Udgivet: 08/06/2020

Del artiklen:

Et stort flertal i det norske parlament er blevet enig om at give olieselskaber en stor håndsrækning i form af skattelettelser.

Det bekræfter regeringspartiet Høyre mandag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Bag aftalen står partierne Høyre, KrF, Venstre, Arbeiderpartiet, Fremskrittspartiet og Senterpartiet.

Partierne forlod mandag forhandlinger om ændringer i olieskatterne.

Forhandlingerne har ifølge NTB blandt andet handlet om midlertidige udsættelser af skatteregninger.

Formålet har været at frigøre pengesummer i den trecifrede milliardklasse til nye investeringer.

Ifølge NTB’s oplysninger indebærer aftalen, at en såkaldt friindtægt hæves til 24 procent.

Det er langt højere end regeringspartiernes oprindelige forslag på ti procent.

Friindtægten er et særlig skattefradrag på investeringer.

Norges statsminister, Erna Solberg fra Høyre, havde ellers advaret mod at give olieselskaberne for store gaver.

Norge er Vesteuropas største producent af olie- og gas og står for omkring to procent af den samlede globale udvinding.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]